Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.04.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Eliterække skal lokke flere dygtige hold til Fr.havn

Der er indmarch i Arena Nord torsdag kl. 19.00.

Den 36. udgave af håndboldturneringen Rødspætte Cup, som begynder i morgen aften med åbningsceremoni i Arena Nord, har deltagelse af 298 hold fra Danmark (100 hold), Sverige (78), Norge (67), Tyskland (51) og Finland (2).



 

298 hold - svarende til ca. 4.400 spillere og ledere - er et beskedent fald på seks hold i forhold til 2010, og det er formand Per Larsen fra FfI's Rødspætte Cup-udvalg yderst tilfreds med, da andre tilsvarende ungdomsturneringer har oplevet et større fald.

- Vi glæder os især over, at antallet af tyske hold fortsætter med at stige markant. For tre år siden havde vi kun 10-15 deltagere fra Tyskland. Vi har intet særligt gjort, men det rygtes åbenbart fra mund til mund, at Rødspætte Cup er et besøg værd, siger Per Larsen.

Hovedparten af holdene indkvarteres på skoler i Frederikshavn, Sæby, Strandby og Ravnshøj, men ca. 40 hold vælger at bo på hotel, vandrehjem, campingplads eller andet. I FfI glæder man sig over, at 40 hold klarer overnatningen selv, for kapaciteten på skolerne udnyttes næsten 100 procent.

Årets største nyhed i den traditionelle og populære turnering er indførelsen af en eliterække hos U16-pigerne. Her kæmper fem hold - HEI/VRI, Roar Roskilde, Stabæk, Strandby/Elling IF og Thisted - om fire pladser i A-slutspillet. Normalt er alle hold inddelt i puljer, hvorfra de to bedste kvalificerer sig til A-slutspillet.

- Vi oplever lidt for mange indledende kampe ende 43-3, 27-1 og lignende. Det har ingen af holdene noget ud af. Nu giver vi de gode hold en mulighed for at møde hinanden allerede i de indledende kampe, så deres udbytte af turneringen bliver større. Vi giver eliterækken fuld opmærksomhed. Alle kampe spilles i Arena Nord, og det bliver med de bedste dommere. Forhåbentlig kan dette tiltag være med til at trække endnu flere elitehold til Frederikshavn i de kommende år, fortæller Per Larsen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 728 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
05-04 - Rødspætte Cup: Roskilde vinder tre ...
05-04 - I FfI Håndbold er frivilligt arbejd...
03-04 - Nordmand: Rødspætte Cup er et minde...
02-04 - Borgmester med gåsehud: En fantasti...
01-04 - Bølgen rullede, da Rødspætte Cup åb...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder