EM: Daisy Nielsen ligger nr. 56 efter første runde
Daisy Nielsen satte fem slag til på dagens første otte huller.
Golfspilleren Daisy Nielsen fik en beskeden start på kvindernes EM, der afvikles i Holland. Frederikshavneren ligger nr. 56 efter de første 18 huller.
Daisy Nielsen brugte 78 slag - seks over par (banens idealscore). Hun begyndte dagens runde på 10. hul, og allerede efter otte huller var hun fem over par. Heldigvis fik hun bedre styr på spillet til sidst.
I alt 144 spillere kæmper om EM-guldet i Holland. Marta Silva fra Spanien fører. Hun gik i 71 slag og var den eneste, som brød par.
Efter tre runder får kun de 60 bedste lov til at spille finalerunden.
Daisy Nielsen spiller ikke blot om medaljer. Hun jagter også en plads på Junior Solheim Cup-holdet. Efter hendes stærke spil i slagspilskvalifikationen ved hold-EM strøg hun direkte ind på syvendepladsen på ranglisten, skriver www.golf.dk.
De seks bedste på ranglisten kvalificerer sig direkte til Junior Solheim Cup, mens yderligere seks spillere får et wild card af Europas kaptajn, Lotta Neumann.
Udover det forestående EM er der kun yderligere en turnering - Girls British Open Championship - der tæller til ranglisten.
Ved EM er der point til de 10 bedste, så det kræver et topresultat af den unge frederikshavner, hvis hun skal avancere på listen