Gå til hoved-indhold
01. juni 2015 - kl. 18.06

En festlig familiedag: Dafolo Olympiske Lege

  • 1 af 10
    FOTO: Privat
  • 2 af 10
    FOTO: Privat
  • 3 af 10
    FOTO: Privat
  • 4 af 10
    FOTO: Privat
  • 5 af 10
    FOTO: Privat
  • 6 af 10
    FOTO: Privat
  • 7 af 10
    FOTO: Privat
  • 8 af 10
    FOTO: Privat
  • 9 af 10
    Æggeløb var en af disciplinerne.
  • 10 af 10
    Æggeløb var en af disciplinerne.
Af: Kanal Frederikshavn

Lørdag 30. maj havde Dafolos ledelse inviteret medarbejdere og deres familier til åbent hus efterfulgt af "Dafolo Olympiske Lege" i Frederikshavn, hvor mere end 100 personer deltog.

Dagen blev indledt med fælles morgenmad med efterfølgende rundvisning i bygningerne på Suderbovej. Gæsterne fik præsentationer af de produkter og løsninger, Dafolo leverer suppleret med underholdende fortællinger fra hverdagen.

Undervejs på den guidede tour gennem virksomheden ventede overraskelser til stor og små. I den grafiske afdeling blev der uddelt papirhatte særligt produceret til lejligheden. Under demonstrationen af automaten på lageret fik gæsterne at se, hvordan varerne til en given ordre automatisk findes frem – og i dagens anledning kom der pakker med merchandise frem til de besøgende. Forlagschefen gav et spændende indblik i, hvilke arbejdsopgaver, der går forud for lanceringen af en ny bog, en digital applikation eller en konference, og virksomhedens it-område blev præsenteret med eksempler på de borgerselvbetjeningsløsninger, som mange af dagens voksne gæster på forskellig vis kender til fra borger.dk.

Efter rundvisningen blev energidepoterne fyldt op med en god frokost, og efter holdinddeling var alle deltagere klar til at dyste i "Dafolo OL". Der blev kæmpet i discipliner som møntkast, æggevæddeløb og "after eight"-spisning. I bedste olympiske ånd blev der uddelt guld-, sølv- og bronzemedaljer.

Alle medarbejdere og ægtefæller tog herefter turen til Hotel Viking i Sæby til en flot middag med underholdning af Café Kølbert og Madsen & Thrane med efterfølgende dans. Mange benyttede tilbuddet om overnatning på Hotel Viking til søndag, hvor der var mulighed for at benytte wellness-faciliteterne, inden turen gik hjemad efter en flot og festlig weekend, hvor Dafolo-kulturen blev udlevet.

- Det glæder mig meget at kunne give familier til medarbejderne en positiv oplevelse og et indblik i hverdagen hos Dafolo. Jeg tror på, at gode fælles oplevelser bidrager til et styrket sammenhold, og profilerer virksomheden som en attraktiv den attraktive arbejdsplads, vi ønsker at være, siger direktør Hans Christian Højslet.

Virksomheden er vokset og har haft stor økonomisk vækst de seneste år. Det har betydet tilgang af et større antal nye medarbejdere fordelt på Dafolos fire forretningsområder, så lønningslisten i dag tæller knap 90 ansatte.

Alle medarbejdere bidrager dagligt med at løse de opgaver, der er grundlaget for de seneste års positive resultater. Men selvom det betyder travlhed og ofte lange arbejdsdage, prioriteres trivslen blandt medarbejderne højt. Virksomheden har en flot kantineordning, tilbud om fysiurgisk massage, en meget aktiv personaleforening og gode muligheder for efteruddannelse.

I Dafolo prioriteres det gode samarbejde, hvor alle respekterer hinanden samtidig med, at den enkelte medarbejder har store frihedsgrader i tilrettelæggelsen af sin egen arbejdsdag. Alt sammen personalegoder, der er med til at gøre Dafolo til en attraktiv arbejdsplads.

Dafolo har hovedkontor på Suderbovej i Frederikshavn samt fjernlagre på H.C. Ørstedsvej og Hobrovej. Dafolo har desuden kontor i København og Fredericia.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...