Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.01.2011 | Af: Karen Bagge-Nielsen

En oplevelsesarena for hele familien i Sæby


Torsdag eftermiddag blev der stiftet en ny udviklingsorganisation med navnet "Bynær turisme omkring Sæbygaard".



 

Stiftelsen er en formalisering af et udviklingsprojekt med samme navn, som blev igangsat af Erhvervsrådet i Sæby Kommune i 80'erne. Der er i dette projekt blevet gennemført en lang række tiltag, som i dag betyder, at der er flere tilbud til såvel lokalbefolkningen som turister i området mellem Sæby købstad og Sæbygaard.

For at stå sammen om en videreudvikling af tilbudene gik følgende organisationer sammen om at formalisere arbejdet i en udviklingsorganisation.

Stifterne var:

Den selvejende institution Sæbygaard (FOND)
Sæbygaards Venner
Herregaardsmuseet Sæbygaard (Nordjyllands Kystmuseum)
Sæbygaard Skov (Nordjyske Bank)
Sæbygaards Avlsbygninger
Sæby Golfklub
Sæby Turistforening

Organisationens mission er at sikre en tæt sammenhæng mellem alle interessenter og attraktioner i herregårdsmiljøet omkring Sæbygaard med henblik på innovation og synergi, øget profilering, aktivitet og omsætning.

Organisationens vision er at Sæbygård skal være oplevelsesarena for hele familien - med adgang til oplevelsestilbud året rundt.

På det stiftende møde blev følgende bestyrelse udpeget:

Erik Sørensen, DSI Sæbygaard
Arne Stoffersen, Sæbygaards Venner
Hans Munk Pedersen, Herregaardsmuseet Sæbygaard
Jens Chr. Kringelholt, Sæbygaard Skov
Julius Arenfeldt, Sæbygaards Avlsbygninger
Helge Wittrup, Sæby Golfklub
Per Hjortnæs, Sæby Turistforening

Det blev endvidere besluttet at invitere Sæby Erhvervsforening til at deltage i organisationen og at udpege et medlem til bestyrelsen, hvis man ønsker det.

Helge Wittrup blev valgt til organisationens formand.

Endelig blev det besluttet at bakke op om det projekt, som Sæby Golfklub p.t. arbejder med for at ombygge klubbens golf-cafe til en egentlig slotsrestaurant. Den skal være lys og åben og med udsigt til herregården.

Efterfølgende orienterede Steffen Nørgaard om tre grydeklare projekter for den selvejende institution, som man senere vil anmode den nye organisation om at bakke op om. Det drejer sig om restaurering af voldgravsbroen, færdigrestaurering af nordfløjen og etablering af en elevator i østfløjen.

Frederikshavn Erhvervsråd har stillet sig til rådighed som sekretariat for den nye organisationen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Karen Bagge-Nielsen

FOTO: Karen Bagge-Nielsen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 885 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.2 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder