26.04.2012 | Af: Kanal Frederikshavn
En sommer uden kølige fadbamser i gågaden22882
Dennis Sommer og andre restauratører overvejer helt at droppe udendørsservering, fordi det bliver for dyrt. |
En sommer uden servering af kølige fadbamser i gågaden. Det kan blive den yderste konsekvens, hvis byrådspolitikerne i Frederikshavn Kommune på mandag vedtager et nyt gågaderegulativ, hvor butikker og restauratører i gågaderne i Sæby, Skagen og Frederikshavn fremover skal betale 750 kr. pr. kvadratmeter udeservering/udstillingsplads.
Café Stæhr stopper sin udeservering på skibsdækket øjeblikkeligt, hvis den skal betale 26.000 kr. for at leje dækket. Restauratør Dennis Sommer fra 2takt Café & Brasserie i den anden ende af gågaden ser de 750 kr. pr. kvadratmeter som en stor udfordring for en i forvejen presset branche. Han vil genoverveje satsningen med udeservering, da det rent økonomisk ikke ser rentabelt ud. The Jolly Butcher mener heller ikke, at det er rentabelt at servere øl og Irish Coffee til sine gæster i gågaden, hvis politikerne vedtager forslaget.
Handels- og virksomhedsforeningen FREDERIK er modstander af forslaget.
- Vi anser udendørsservering som attraktivt for bymiljøet. I Frederikshavn har udendørsservering tidligere været gratis mod anvendelse af korrekt inventar. Vi mener, at udeservering er med til at skabe et hyggeligt by- og handelsmiljø samt en bedre shoppingoplevelse. En af FREDERIKs målsætninger er at få kunderne til at blive længere, og et bredt cafemiljø er en vigtig medspiller på dette område. Vores image vil på den lange bane også blive påvirket, da vi specielt for vore nordiske gæster er kendt for gode og hyggelige madoplevelser såvel inden- som udendørs, udtaler handelschef Dan Kobberup.
I Hjørring Kommune koster det kun 200 kr. pr. kvadratmeter, mens det i Brønderslev Kommune er gratis. Samme fordelagtige ordning for de erhvervsdrivende har man i øvrigt netop indført i København.
Sagen skaber splittelse blandt politikerne, og det bliver derfor meget spændende at se, hvad der sker, når den skal behandles på byrådsmødet.
|
|
|
Syndtes bare lige i mangler 1 ting...Det er jer/os alle sammen som har valgt det nuværende byråd.
Dette er ikke et politisk indlæg, det er bare noget folk skal huske. Det er borgerne i kommunen som bestemmer hvem der skal side der, og derfor er det også vigtigt at følge lokal valgtet.
Nu skal vi jo - forhåbentlig - snart have skabt en fælleskommunal turistinformation, og i den sammenhæng er der ikke brug for restriktioner i form af begrænsninger. Næ, vi skal være "fremme i skoene", og "med på noderne". Hvor svært kan det være?
Hvem er det dog der kan komme med omtalte forslag der peger i modsat retning?.
SKÅL!
Mvh Ivan fra Skippersgrill
Tror da vist lige der er nogle der skulle tænke sig om hen over weekenden!
Tænk da på om i vil ha en fuldstændig død by, eller om i vil ha turister til at blive i byen og støtte de lokale.
Ska vi sende allle ud af kommunen!
Nej Nej Nej, det er da bare et helt igennem tåbeligt forslag!
Når det så er sagt får man også problemmer med at udleje maskinhallen, det musiske hus
og ikke at forglemme arena nord det koster ca 3000,00 + moms så en lille forening har jo slet råd til dette så om igen og gør det realistisk, ellers vil jeg at man får større underskud, især maskinhallen efter renovering er en mængde klubber flyttet da borde og stole + manglendevarme og solgardiner er en mangelvarer så prøv at kigge på dette kære politikkere