Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.12.2011 | Af: Aage Gøgsig

Endnu en fin kamp uden pointhøst for FC Outlaws

FC Outlaws førte to gange i Brønderslev, men tabte 2-3.

FC Outlaws tabte lørdag eftermiddag med 2-3 på udebane til Brønderslev i mændene bedste floorballliga.



 

Hjemmeholdet var i stærkeste opstilling, men Outlaws formåede alligevel at spille lige op mod det ubesejrede tophold. Vi skulle helt hen i 3. periodes niende minut, før storfavoritterne fra Brønderslev kom foran til 3-2.

Den stilling holdt kampen ud, og Outlaws måtte endnu engang gå pointløs fra banen efter en fremragende indsats. Godt nok lagde hjemmeholdet pres på frederikshavnerne gennem kampen, men Nicolai Schüsler i Outlawsmålet stod en meget fin kamp og blev kåret som bedste Outlaws-spiller.

FC Outlaws kom foran i 1. periodes 3. minut ved Nikolaj Flyvholm på en fin aflevering fra Lukasz Adamchak. Denne føring holdt perioden ud. Straks i 2. periode udlignede Brønderslev til 1-1, hvor Outlaws havde en mand i udvisningsboksen.

Seks sekunder inde i 3. periode fik Outlaws tilkendt et straffeslag, men udnyttede ikke den store chance. I det efterfølgende powerplay lykkedes det dog at score til stillingen 1-2. Det var igen Nikolaj Flyvholm, der var på pletten.

Tre minutter inde i perioden måtte Outlaws tage en ny udvisning, og igen var Brønderslev skarp og fik udlignet til 2-2. Modsvarende kunne Outlaws ikke udnytte et overtal og måtte efterfølgende se Brønderslev score til 3-2 – kampens resultat.

Heldigvis er der nu to uger til næste kamp, hvor Outlaws kan få trænet nogle situationer, få opbygget noget mere selvtillid og ikke mindst få repareret de mange småskader, der plager flere af de fremtrædende spillere på holdet. Kampgejsten fejler i hvert fald ikke noget. Det var en meget flot indsats mod Brønderslev!


 


BillederTilføj billede


FOTO: FCO

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 336 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 1.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder