Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.11.2018 | Af: Kanal Frederikshavn

Endnu en vellykket tyrolerfest i Syvstenhallen

- Det er fantastisk at opleve et publikum, der kommer udklædt som tyrolere og som bare har lyst til at feste, siger Inge Nørbjerg Rasmussen, formand for Syvsten IF.
For niende gang blev der i lørdags afviklet tyrolerfest i Syvstenhallen, og Syvsten IF satser på, at der også bliver en 10. af slagsen.


 

- Det er fantastisk at opleve et publikum, der kommer udklædt som tyrolere og som bare har lyst til at feste, siger Inge Nørbjerg Rasmussen, formand for Syvsten IF.

Personalet havde travlt i barerne, efter at gæsterne havde forsynet sig af den velsmagende buffet fra Meny i Sæby.

Sæby Tyrolerorkester og DJ James fik musikken til at flyde fra scenen, og der blev danset, skålet og sunget med. På rigtig tyrolermaner blev der slået søm i træblokken.

Syvsten IF’s hjælpere gav den hele armen, så servicen var i top.

- Foreningen er taknemmelig for den frivillige arbejdskraft. Nye hjælpere er kommet til, og de gamle garvede tog også en tørn. Uden dem ingen fest, og heller ikke mønt i klubkassen. Syvsten IF giver medlemmerne gode vilkår i klubben, men forlanger også, at der skal ydes, før man kan nyde. Det er der heldigvis heller ikke nogen sure miner over, fortæller formanden.

Syvsten IF takker publikum, hjælpere og samarbejdspartnere for en god fest.

Klubben holder afslutningsfest i fodboldafdelingen på lørdag, og næste store begivenhed er på trapperne, da der først i december sælges billetter til Stig Rossen og Vennerne, som 26. januar 2019 igen gæster Syvstenhallen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close