Energi-konference: Fossil Fri Fremtid - Nu!
Sådan lyder overskriften på årets energikonferencen, som Energibyen Frederikshavn holder fredag den 23. oktober i Arena Nord.
Med konferencen sætter Energibyen én af tidens mest aktuelle dagsordener. Hvordan kan vi allerede i dag gøre os fri af de fossile brændsler - kul, olie og naturgas - og hvordan kan omstillingen til vedvarende energi kickstarte en ny grøn vækstøkonomi?
Det dugfriske program, som nu er online-tilgængeligt på energibyens hjemmeside, byder byder blandt andet på oplæg af CEO i DONG Energy Anders Eldrup, formanden for Foreningen Norden Kristina Persson og af den lokalfødte Hans Christian Smed, der vil præsentere, hvordan Roskilde Festivalen har involveret og engageret sine festivalgæster med Green Footsteps-kampagnen.
Det koster 500 kr. at deltage i konferencen. Tilmeldingen sker direkte på energibyen.dk.





































