Gå til hoved-indhold
13. april 2011 - kl. 03.04

Energi Nord showpartner for DGI’s Verdenshold

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    DGI's Verdenshold kan torsdag aften opleves i Arena Nord i Frederikshavn.
Af: Kanal Frederikshavn

DGI’s Verdenshold har netop haft danmarkspremiere på deres show CONNECTIONS. Torsdag aften er det frederikshavnernes tur og som noget helt nyt med Energi Nord som lokal showpartner.

Partnerskaber med virksomheder er nyt i DGI Nordjylland. Og de glæder sig over samarbejdet omkring de to lokale shows, når DGI’s Verdenshold gæster Arena Nord i Frederikshavn 14. april og Gigantium i Aalborg 12. maj. Især fordi samarbejde med Energi Nord vil række langt ud over blot de to shows.

- Energi Nord har i forvejen samarbejde med flere af de nordjyske idrætsklubber og -foreninger. Energi Nord har med sit tilbud om ForeningsEl vist vejen for støtte til de mange initiativer for sundhed og motion gennem DGI og de 645 tilsluttede foreninger i Nordjylland. Det glæder os, at de nu vil støtte DGI’s Verdensholds ambassadørarbejde i verden omkring en sund og aktiv livsstil, siger Knud Pedersen, konsulent for virksomhedssamarbejde i DGI Nordjylland.

Der er lagt op til gymnastik i verdensklasse, når de unge dygtige gymnaster kommer forbi Nordjylland. DGI’s Verdenshold har for nylig skudt danmarksturneen i gang med en succesfuld premiere i DGI-Byen i København efter en intens verdensturne i syv lande og 15 delstater i USA. Her har 150.000 tilskuere haft fornøjelsen af holdet på deres 130 shows og 200 workshops.

- Fysisk aktivitet giver energi og velvære, og i lokalsamfundene ved vi, at det lokale foreningsliv er vigtigt og ofte fungerer som et socialt samlingspunkt for byens borgere. Det bakker vi gerne op om, siger Helle Pasgaard, marketingkoordinator i Energi Nord.

- Gymnasterne på DGI’s Verdenshold udstråler den energi, vi gerne vil være med til at udbrede i det lokale foreningsliv i Nordjylland. Og at visionerne for Verdensholdet er at vise, at sport er for alle og på alle niveauer, gør det kun endnu mere interessant,” siger hun.

Om Verdensholdet
Siden 1994 har DGI hvert andet år sendt et Verdenshold afsted på ambassadørrejse. Gymnasterne blev udtaget i februar 2010 til en 10 måneder lang turne i verden med afslutning i Danmark i april og maj. Hver gymnast betaler selv 35.000 kr. De får hverken løn eller lommepenge på turnéen. Til gengæld får de en på opleveren – gymnastisk og personligt.

Holdet vil vise, at gymnastik er både leg, fordybelse, fysisk aktivitet og den sublime præstation.

På deres turné rundt i verden afholder DGI’s Verdenshold shows og workshops med mange forskellige temaer. Holdet underviser både børn, unge og voksne på alle niveauer.

DGI, deltagerbetaling, sponsorer og fonde er med til at finansiere DGI’s Verdenshold.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...