ENERGIHUSET tilbyder energi-rigtig rådgivning
ENERGIHUSET er en nystartet virksomed i Sæby, som tilbyder rådgivning og projektering med den energi-rigtige vinkel inden for byggeri.
Bag ENERGIHUSET A/S står Johnny Vittrup, der er daglig leder og energivejleder, civilingeniør Mads Peter Sørensen, og Tina Laursen, som står for tegnestuen.
ENERGIHUSET A/S er et uvildigt rådgivnings- og projekteringsfirma, der beskæftiger sig med et bredt spektrum af rådgivning indenfor byggebranchen - for såvel erhvervsvirksomheder, mindre håndværksfirmaer, samt entreprenører og privatpersoner.
ENERGIHUSET A/S bygger på økonomisk og miljømæssig forståelse – uanset om firmaet arbejder som totalrådgiver eller yder rådgivning i forbindelse med nybyggeri, renovering eller energioptimering af boliger og erhvervsejendomme.
- Vi er som rådgiver uafhængige og vil derfor være i stand til at give en uvildig rådgivning uden økonomiske interesser. Vi vil i fællesskab med kunden skabe de bedste principper for deres byggesag/ projekt, således at bygherren får udarbejdet de bedste rammer og processer, der er tilpasset den enkelte bygherre, siger Johnny Vittrup.
ENERGIHUSET A/S arbejder bla med energioptimering af boligen, statiske beregninger, tegningsmateriale til byggetilladelse, tegneopgaver, projektering, branddokumentation, thermografisk måling, energiramme-/varmetabsberegning, bygherrerådgivning og byggestyring.





































