Ina og Mogens Østed: - Paul Rode Andersen (foto) mener, at når han kigger lidt opad, kan han se sin glorie. Andre ved, at det er hans horisont, han ser.

Paul Rode Andersen har gjort os opmærksomme på, at der findes en verden uden for Kvissel. Lige nøjagtig på det punkt er vi enige. Både nationalt og ude i den store verden har vi oplevet, hvordan vindmøller kan forarme landskabsmæssige værdier.

Det kan man mene er en af priserne for at redde verden fra den globale opvarmning og dens følgevirkninger.

Men det synsmæssige er nok ikke det største problem for mennesker i nærheden af store vindmøller.

Vi kan ikke forvente, at Paul Rode Andersen som byrådspolitiker med interesse for vindmøller har læst vores indsigelse mod Vindmølletemaplanen. Men i embedsværkets sammenskrivning, som vi går ud fra, at han har læst, nævnes det, at vores største betænkelighed ikke - som Paul Rode Andersen åbenbart regner for givet - handler om de synsmæssige - men i særdeleshed om de lydmæssige problemer.

Da miljøminister Ida Auken (SF) for kort tid siden barslede med strengere krav til den tilladte lavfrekvente støj fra vindmøller - krav, som hun havde arvet fra sin forgænger, Karen Ellemann (V) - lod Ditlev Engel, direktør i Vestas, forstå, at Vestas’ nye store vindmøller ikke kunne opfylde de nye krav, hvorefter miljøministerens forslag prompte blev trukket tilbage efter, at det kun havde været i høring i fire dage. SF-ministeren vægter åbenbart også mølleindustriens behov tungere end de sundhedsrisici, som hun selv ved sit forslag havde erkendt eksistensen af.

Lavfrekvent støj er et fænomen, der i forbindelse med vindmøller især fremkommer ved store vindmøller, og som af bl.a. den anerkendte professor i akustik Henrik Møller anses for potentielt sundhedsskadelig, hvorfor han anbefaler en afstand på 8-10 gange møllehøjden til nærmeste beboelse.

Professor Henrik Møllers betænkeligheder understøttes af Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin og flere udenlandske eksperter.

Det postuleres ofte i debatten, at Danmarks regler for vindmøllestøj er verdens mest restriktive. Det er ganske simpelt ikke korrekt. Hvis kommunens Vindmølletemaplan havde været udarbejdet under f.eks. svenske, hollandske eller new zealandske regler, ville der formentlig ikke kunne have været forslag om opstilling i Kvissel Brænding og sikkert heller ikke flere andre steder i kommunen.

- Vi er usikre på, om Paul Rode Andersen med sin vindmølleentusiasme og -indsigt ved, hvordan vindmølleindustriens lobbyisme har held med at påvirke lovgivningen til dens fordel uanset de sundhedsmæssige konsekvenser, det kan få for naboer til kæmpevindmøller,

- at de danske regler for tilladt støj fra vindmøller er ”slappe” - formentlig for at kunne tækkes en dansk vindmølleindustri, som ønskes markedsført som internationalt førende

- at Dansk Selskab for Arbejds- og Miljømedicin anbefaler endnu lavere grænser for den tilladte støj fra vindmøller end dem, som Ida Auken nu måske vil gennemføre. Og at selskabet endvidere citat: ”- vurderer det som relevant, at Sundhedsstyrelsen foretager en sundhedsfaglig vurdering af effekterne ved som planlagt at introducere flere tusind vindmøller i Danmark.” – citat slut.

Men vi går selvfølgelig ud fra, at Paul Rode Andersen er godt orienteret om disse forhold, der vedrører en af hans og hans partis kæpheste. Ellers er hans horisont for snæver. Derfor synes vi, at det nærmer sig kynisme, når denne viden ikke har kunnet forhindre, at han med sin SF-politik og beton-tro på vindmøllers lyksaligheder åbenbart mener, at der skal opstilles så mange og så store vindmøller som muligt på land hvor som helst, bare det ikke er ulovligt.

Vi undrer os også over, at det åbenbart er SF-politik at gøre det på en måde, som er ”en omvendt Robin Hood.” Rigtig mange lokale borgere vil miste betydelige værdier ved fald i deres ejendommes værdi. Til gengæld forgyldes en enkelt kapitalist i Midtjylland og en enkelt lokal lodsejer. Ca. 5,5 millioner kr. til vindmølleopstilleren pr. opstillet MW! I Kvissel Brænding vil det sige ca. 49,5 millioner kr., som ”smøres ud” på strømregningerne.

Ditlev Engel, direktør for Vestas, kalder Danmark et fuldskalalaboratorium for vindmølleindustrien.

Med hensyn til verdenen udenfor Kvissel: Vi er imod, at mennesker skal være forsøgskaniner i vindmølleindustriens laboratorium - og det uanset om de bor Kvissel, Understed, Tønder, Beijing eller Los Angeles, men vi er nødt til at handle der, hvor vi er.

Vi kender ikke nogen og kan ikke komme i tanker om nogen, der ikke går ind for grøn energi. Men den skal ikke indføres ”med hovedet under armen.”

Selv når man fraregner den medgåede energi til fremstilling af vindmøller og den energi, der medgår til nedtagning og skrotning, kan de sikkert give et pænt bidrag til grøn energi, - vel at mærke, hvis både nye og gamle møller får lov til at snurre så længe, de kan - og altså ikke bliver pillet ned, før de er udtjente.

De bør placeres på de teknisk/ydelsesmæssigt mest velegnede steder, hvor de samtidig ikke generer natur og mennesker - f.eks. til havs eller, som vi så det i foråret: 1000 (?) vindmøller i en forblæst og ikke særlig smuk bjergslugt nær Palm Springs i Californien milevidt fra nærmeste bolig - det var et fascinerende syn!