Gå til hoved-indhold
23. juni 2015 - kl. 02.06

Er du den nye indehaver af Tvis Køkkener i Sæby?

  • 1 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 4
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 3 af 4
    Carsten Nielsen driver IKON A/S videre alene.
  • 4 af 4
    Carsten Nielsen driver IKON A/S videre alene.
Af: Michael Frederiksen

Efter ni års parløb med Steen N. Sørensen driver Carsten Nielsen fra Ravnshøj nu byggefirmaet IKON A/S videre alene. Og selv om Carsten Nielsen rundede de 60 år tidligere på året, har han flere spændende idéer og planer. 

En af dem går ud på at finde den rette person til at åbne en afdeling af Tvis Køkkener i IKON's udstillingslokaler på Gl. Ålborgvej 3 i Sæby.

- Vi har de perfekte lokaler i Sæby, og vi har fået forhandlingen af Tvis Køkkener, som er førende på både sortiment og kvalitet. Det bliver dog kun til noget, hvis jeg finder en køkkenmand, som ønsker at være selvstændig, fortæller Carsten Nielsen.

Interesserede kan læse mere på IKON's hjemmeside. Sikkert er det dog, at det er nemt og billigt at komme i gang, idet IKON's ustillingslokaler egner sig perfekt til en køkkenbutik.

- Vi ønsker en person, som vil være herre i eget hus. Vedkommende får det fulde ansvar for butikkens drift, planlægning og daglige ledelse. Det skal være en person, som er vild med at inspirere og rådgive kunderne, og som ved, hvad der skal til for at få ordrerne i hus, siger Carsten Nielsen.

Tvis tilbyder kunderne individuelle løsninger til konkurrencedygtige priser inden for køkken, bad og garderobe. Kæden er kendetegnet ved et højt fagligt niveau både på sortiment og kvalitet.

Carsten Nielsen glæder sig over fremgang i byggebranchen. Ordrebogen ser fornuftig ud resten af året - både når det gælder helt nye huse samt om- og tilbygninger.

- Selv om jeg ikke er helt ung længere, synes jeg stadig, det er en stor tilfredsstillelse at  tegne et nyt hus eller ombygning, som kunderne bliver glade for, siger Carsten Nielsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...