Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.10.2017 | Af: Kanal Frederikshavn

Er foreningslivet under afvikling eller udvikling?

Er foreningslivet i Frederikshavn Kommune under afvikling eller udvikling?

 

Er foreningslivet i Frederikshavn Kommune under afvikling eller udvikling?

Dette og mange andre spørgsmål håber FUF (Frederikshavn Ungdoms Fællesråd) og Idrætssamvirket i Frederikshavn Kommune at få svar på og tage en debat om med kandidaterne fra de politiske partier, der deltager i panelet på tre debatmøder:

Tirsdag 24. oktober kl. 19.00-21.00 i Sæby Fritidscenter & Hostel
Onsdag 25. oktober kl. 19.00-21.00 i Skagen Kultur- og Fritidscenter
Torsdag 26. oktober kl. 19.00-21.00 i Maskinhallen i Frederikshavn

Møderne henvender sig til alle aktive i de mange foreninger i Frederikshavn Kommune og til de, der har interesse i emnet. Deltagerne får på møderne mulighed for at høre de politiske partiernes holdninger til, hvordan de ser fremtidens foreningsliv udfolde sig, og hvad de hver især vil bidrage med.

De arrangerende paraplyorganisationer håber, der er rigtig mange, der vil møde op for at blive klædt bedre på, inden krydset skal sættes 21. november ved at stille spørgsmål, debattere eller blot lytte.

- Man må huske, at det er kommunalpolitikerne, der gennem fritidspolitik og tilskudsregler udstikker rammerne, som foreningerne agerer under. Så hvis foreningerne skal have de bedste muligheder, er det vigtigt, at vi får valgt de politikere, som kan se værdien i det frivillige foreningsarbejde, mener Tommy Thomsen fra Idrætssamvirket.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close