Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
12.08.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Erhvervslivet samles til Erhvervs-Get-Together

Årets indlægsholdere er Kongehusets ceremonimester Kim Kristensen og fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.
20. august samles flere hundrede lokale erhvervsfolk til taler, indlæg og spisning. Det uformelle møde mellem de lokale virksomheder er vigtig, mener de tre erhvervsforeninger bag arrangementet.

 

Tilmeldingerne tikker stadig ind til årets Erhvervs-Get-Together, som tirsdag 20. august afvikles for sjette gang af Skagen Erhvervsforening, Frederikshavn Erhvervsforening og Sæby Erhvervsforening

Arrangementet blev etableret tilbage i 2014 som en platform for, at det lokale erhvervsliv kunne mødes til uformel netværkstid og styrke relationerne. Siden 2014 har flere end 1.500 deltaget i arrangementet.

- Vi ønskede at skabe en platform for at styrke den sociale sammenhængskraft i vores erhvervsliv, så vi står stærkere sammen til at løfte de lokale udfordringer og muligheder, vi står overfor. Det gælder fx sikringen af kvalificeret arbejdskraft eller at give et politisk modpres, som man taler om en ny udligningsreform, som vil ramme vores område negativt, siger Karl Erik Slynge, formand for Frederikshavn Erhvervsforening på vegne af erhvervsforeningerne.

De tre erhvervsforeninger repræsenterer i alt 570 medlemmer og står sammen om at skabe vækst og de mest optimale rammer for at drive virksomhed i Frederikshavn Kommune. De arbejder aktivt med interessevaretagelse og involverer sig i relevante sager på et politisk niveau. Jo flere medlemmer, jo stærkere en stemme har de i debatten.

I år holdes Erhvervs-get-Together med Arena Nord som ramme – og med Arena Nord og BDO som sponsorer. Årets indlægsholdere er Kongehusets ceremonimester Kim Kristensen og fremtidsforsker Jesper Bo Jensen.

Arrangementet er for hele det lokale erhvervsliv både medlemmer og ikke medlemmer. De tre foreninger driver i fællesskab Erhvervshus Nord, og man tilmelder sig arrangementet via Erhvervshus Nords hjemmeside.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Presse

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close