Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
07.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn

Eric Pang stivnede og dermed væltede korthuset

Eric Pang var storfavorit mod Kasper Ipsen, men tabte 19-21 i tredje sæt.

Vendsyssel Elite Badminton tabte skuffende 1-5 til Værløse i torsdagens hjemmekamp i Medaljeslutspillet. Trods afbud fra Robert Blair (fanget af snestorm i England) og Peter Steffensen (sygdom) havde VEB håbet på mere, men korthuset væltede, da Eric Pang stivnede i slutningen af tredje sæt.

 

Eric Pang cruisede sig sikkert igennem første sæt (21-14), men slog i andet sæt personlig rekord i antallet af uprovokerede fejl. Med føringer på 15-10, 17-14 og 19-16 var han dog tilbage på rette spor i tredje sæt. Troede alle. Men hollænderen lavede fem nemme fejl på stribe og tabte.

Dermed stod det pludselig 2-0 til gæsterne. Kristian Midtgaards flotte sejr i anden herresingle holdt liv i kampen, men pointhåbet brast, da Mette van Dalm og Helene Kirkegaard skuffede tabte stort i damedouble.

VEB ligger sidst i Medaljeslutspillet, men er sikker på en plads i DM-kvartfinalerne.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 214 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder