Gå til hoved-indhold
02. november 2009 - kl. 05.11

Erik S. er gået ALL IN - vi har brug for en tørvetriller

  • 1 af 2
    FOTO: Peter Bagge-Nielsen
  • 2 af 2
    Peter Bagge-Nielsen mener, at borgmeter Erik Sørensen i øjeblikket siger ALL IN på selv de ringeste kort.
Af: Peter Bagge-Nielsen

Det er nødvendigt med en "tørvetriller" som ny borgmester i Frederikshavn Kommune. Erik Sørensen magter ikke at styre kommunen. Det skriver Peter Bagge-Nielsen i dette indlæg.

Hvad gør en pokerspiller, der har siddet i uheld ved pokerbordet hele aftenen? Jo, han siger ALL IN på selv de ringeste kort. Det er han nødt til.

Erik er netop gået ALL IN med de seneste tiltag omkring Palm City. Både i relation til forpligtelserne på Forsyningens vegne, men også i relation til hans eget personlige angagement i projektet. "Den lykkeligste dag i mit liv".

Og denne type pokeradfærd er der naturligvis god grund til at advare imod. Det kan man gøre for sine egne private midler. Men ikke borgernes.

Erik S. har sat mange rigtigt gode ting i gang. Ros skal der også være. Og der er ikke ét af projekterne, som jeg synes, er fuldstændigt tossede.

Men hvad er projekterne værd, når der mangler bund i den daglige drift og administration. Og forståelse for, hvad man kan og må gøre. Og ikke mindst en prioritering af, hvad man bruger energien på.

Borgerne i kommunen og ikke mindst flere tusinde medarbejdere i kommunen, der forvalter et budget på over 1 mia.kr., har mere end nogensinde brug for en ny chef.

Så, vi er desværre nød til at få en "tørvetriller" næste gang, vi skal have borgmester. Kommunen har ikke råd til andet. Desværre bliver det nok også mere kedeligt.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...