Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
18.10.2009 | Af: Claus Højbjerg

Erik Sørensen i tre eksemplarer i gågaden

Erik Sørensen, Erik Sørensen og Erik Sørensen lørdag formiddag i gågaden i Frederikshavn...

Folk kiggede en ekstra gang, smilede og grinede, da borgmester Erik Sørensen lørdag formiddag pludselig dukkede op på gågaden i Frederikshavn i ikke mindre end tre eksemplarer. Selv en konkurrerende byrådskandidat måtte trække på smilebåndet, mens han efterlyste den rigtige borgmester til en rask debat.

 

Det var medlemmer af DSU, Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, i Frederikshavn, der havde iført sig masker med borgmesterens kontrafej for at fortælle, hvor krydset skal sættes ved det kommende kommunevalg.

Men det var ikke kun sjov og ballade det hele. Med sig havde de unge alvorlige budskaber om en god hverdag for alle og ikke kun for de få heldige. Formand for DSU i Frederikshavn, Tanita la Cour, langer ud efter den borgerlige regering:

- Flere og flere unge bliver arbejdsløse, får ingen uddannelse og er i det hele taget sat uden for samfundet. Det er på ingen måde acceptabelt i et samfund, som bryster sig af at være baseret på velfærd. Vi unge er Danmarks fremtid, og en god uddannelse er essentiel for, at landet kommer godt igennem krisen.

Hun opfordrer vælgerne til at stemme socialdemokratisk ved kommunevalget, og de tre ’borgmestre’ på gågaden er enige. Over en hotdog ved pølsevognen på Kirketorvet slår en af dem fast:

- Erik Sørensen har appetit på fire år mere!


 


BillederTilføj billede


FOTO: Claus Højbjerg

FOTO: Claus Højbjerg

FOTO: Claus Højbjerg

FOTO: Claus Højbjerg

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 541 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.5 af 5 fra 8 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
26-10 - Hele syv eksemplarer af borgmestere...
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder