Gå til hoved-indhold
19. februar 2012 - kl. 12.02

Erstat SKAL med VIL, så bliver KAN meget lettere

  • 1 af 3
    FOTO: Privat
  • 2 af 3
    FOTO: Privat
  • 3 af 3
    Marc Anthony: - Vi har brug for, at der er nogen, som værdsætter os, og at vi gør en forskel.
Af: Lilly Pedersen

Trivselsgruppen for alle ansatte i Frederikshavn Kommune havde i denne uge sat Motivation på dagsordenen i FFK Hallen, hvor der var besøg af Mark Anthony, der med sit oplæg - MOTIVATION – NO PROBLEM, gav sit syn på livet og den måde, vi er sammen på.

"Når du erstatter SKAL med VIL, så bliver KAN meget lettere"

• Når du VIL, har du den stærkeste ”hen imod” motivation – en motivation, der drives af en lyst og en vilje til at lykkes.

• Når det er så let at komplicere livet, hvorfor synes vi så, det skal være så kompliceret at gøre det let?

Dette var blot nogle af de tankevækkende statements, som Mark Anthony havde med sig, da han onsdag aften holdt et indlæg for 650 kommunalt ansatte medarbejdere – et foredrag om motivation og viljen til at være til stede, viljen til at vinde og viljen til at sejre.

Humor som et redskab til at nå hinanden og viljen til at se hinanden kan være rigtigt godt i det daglige arbejde. Vi har brug for at blive begejstret – brug for at vide, at der er plads til os, at der er nogen, der værdsætter os, og at vi gør en forskel.

Hvorfor kan det så være så svært?
Måske er vi selv den stopklods, der begrænser os, har vi modet til at træde ud over rammen en gang imellem og stille spørgsmål til livets mange muligheder. Stille krav og stille sig til rådighed for en udfordring, man ikke lige er vant til.

Mark Anthony er en inspirerende oplægsholder og med sit sprog og sin evne til at sætte billeder på ord, kommer man på en rejse ud i hjernens/hjertes kroge, hvor gode minder kan vækkes.

Mark Anthony fik alle i salen med og udtalte efter foredraget – hold da op hvor var der megen energi – det var super herligt, og jeg er klar til at komme igen, hvis I får lyst til at få mere motivation, men jeg kan mærke, at I selv også har mange kompetencer til at sætte dagsordenen for et godt arbejdsliv.

At Mark så selv fik en ekstra god oplevelse i Frederikshavn, da han før foredraget besøgte Cafe Stæhr – ja, det er jo et super rygklap til vores kommune – læs mere her

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...