Gå til hoved-indhold
09. april 2024 - kl. 13.04

Essens Gaardens kokke kommer på græs

  • 1 af 1
Af: Michael Frederiksen

Essens Gaardsens kokke har været inde hele vinteren, men nu er det endelig forår, og de trænger til at blive luftet. De er normalt ude hele sommerhalvåret, hvor de får masser af frisk luft og gumler grønt og laver lækkert mad til gæster i lange baner.

Alle kokke kommer på græs fra april til november. Og de glæder sig ekstra meget til at skulle i gang på markerne med alverdens
økologiske grøntsager. Det sker søndag 14. april.

- Essens Gaardens glade kokke springer foråret i møde på vores marker, som nu er blevet økologiske. Vi satser på forårsvejr med sol og fuglefløjt, siger Tonny Kristensen, indehaver af Essens Gaarden.

Medarbejderne fejrer, at Essens Gaardens køkkenhave blev økologisk 1. april 2024. Økodagen er landsdækkende og fejres for
20. gang.

- Normalt fejres det ved, at de økologiske køer lukkes på græs, men hos os er det vores kokke. Vi er sikre på, at det bliver en oplevelse. Alle er velkomne på Essens Gaarden. Vi starter kl. 12, og et par timere senere slipper vi kokkene løs, lover Tonny Kristensen.

Arrangementet er gratis, og der er mulighed for at købe en let frokost. Menuen vil være fiskefrikadeller, suppe med grønt fra køkkenhaven eller en kop kaffe med kage.

- Gå en tur i området, som ligger midt i smukke Understed bakker lige op ad hærvejen. I har også mulighed for at købe Essens Gaardens fiskefrikadeller og grøntsager med hjem, oplyser Tonny Kristensen.

Han afvikler også konkurrencen DM i regnorm. Hvem kan grave flest regnorme i Essenes Gaardens køkkenhave? Der er mulighed for at vinde fine præmier.

Skal du holde fest? Så viser Tonny Kristensen dig gerne rundt og tager en snak om din kommende fest.

- Vores gartner er også tilstede og fortæller om, hvad der kommer til at ske på markerne. Der vil være en guidet tur sidst på eftermiddagen, siger Tonny Kristensen.

Essens Gaarden har åbent søndag 14. april fra kl. 12.00 til 16.00.

Dagens Program:
Kl. 12.00-14.00: Let frokost kan købes
kl. 14.00: Kokkene kommer på græs/mark
kl. 15.00: Mulighed for guidet rundvisning

DM i regnorm foregår hele dagen. Henvendelse sker hos gartneren oppe på marken.
 

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...