Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.08.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Få luft på cyklen ved Sæby Busterminal

En ny elektrisk cykelpumpe ved busterminalen i Sæby skal gøre det lettere og sjovere at være cyklist i byen.

Det er op ad bakke, når cyklen har for lidt luft i slangerne. Cyklen bliver tung at træde og man punkterer let. En ny elektrisk cykelpumpe ved busterminalen i Sæby skal gøre det lettere og sjovere at være cyklist i byen.

 

Frederikshavn Kommune vil have flere op i pedalerne på de korte ture i kommunens største byer – og både store og små initiativer skal være med til at lokke nye cyklister ud over kantstenen.

- Vi skal vise, at cyklisterne tæller og servicere dem godt. Der skal gode cykelstier til men sikkerhed, parkering, fleksibilitet og lettilgængelige cykelpumper er også en del af indsatspakken, fortæller Finn Rasmussen, projektleder for cykelprojektet i Frederikshavn Kommune.

Den nye elektriske cykelpumpe ved Sæby Busterminal er sat op ved siden af kiosken, som mange passerer til og fra arbejde og fritidsaktiviteter hver eneste dag og står til fri afbenyttelse døgnet rundt.

Cykelpumpen er opsat af Frederikshavn Kommune med støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Der findes allerede en lignende pumpe ved Frederikshavn Station.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 367 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder