10.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn
Fængselsbetjent i Jerup sigtet for narkosmugling
En 34-årig fængselsbetjent fremstilles i eftermiddag for retten i Hjørring. |
OPDATERET: En 34-årig fængselsfunktionær fra Hjørring er blevet varetægtsfængslet i fire uger, oplyser TV2/Nord. Han er sigtet for at have smuglet narkotika sammen med to indsatte i Statsfængslet Kragskovhede.
Nordjyllands Politi har sigtet tre mænd for indsmugling af narkotika til fængslet i Jerup. Ud over den nordjyske fængselsfunktionær er der tale to aarhusianske unge mænd, som er indsatte på statsfængslet.
- Jeg bekræfter, at der er en sag, og at det er Statsfængslet på Kragskovhede, som har politianmeldt den 34-årige fængselsfunktionær, siger viceinspektør Lene Theilgaard, Statsfængslet Kragskovhede.
De tre blev tirsdag eftermiddag fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Hjørring. Grundlovsforhøret fandt sted for dobbeltlukkede døre af hensyn til den videre efterforskning.