Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
02.12.2019 | Af: Michael Frederiksen

Færre gæster besøgte julemarked på Knivholt

Sol, hygge og god stemning prægede årets julemarked på Knivholt, men besøgstallet faldt sammenlignet med de foregående år.

 

- Vi har endnu ikke et endeligt overblik over besøgstallet, men der var færre gæster end tidligere, siger bestyrer Ulrik Bang, Knivholt Hovedgaard.

I år var "Jul på Knivholt" flyttet frem til weekenden med første søndag i advent. Det betød, at der blandt andet var konkurrence fra "Gammel Jul på Sæbygaard Slot" og "Jul på Voergaard Slot".

Knivholt valgte at afvikle sit julemarked tidligere, fordi mange bodholdere gav udtryk for, at markedet de foregående år lå for tæt på julen.

Ulrik Bang kan endnu ikke sige, hvornår "Jul på Knivholt" finder sted i 2020.

- Vi evaluerer i løbet af ugen, og vi skal især have en fornemmelse af, hvad vores bodholdere ønsker, siger Ulrik Bang.

Han understreger, at mange besøgende ikke er det primære mål med julemarkedet på Knivholt.

- Det skal først og fremmest være hyggeligt at være her, fordi her er en god stemning, fastslår Ulrik Bang.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

FOTO: Kanal Frederikshavn

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close