FBBC klar til 2. division efter flot sejr over AGF
FBBC rykker op for andet år i træk. Efter sommerferien gælder det 2. division.
Frederikshavn Basketball Club rykker op i 2. division. Det er andet år i træk, at FBBC-elevatoren kører opad. I sæsonens sidste kamp vandt FBBC med 90-89 (21-19, 29-18, 22-25, 18-27) over AGF.
Det var en flok sultne FBBC'ere, der gik på banen for at slutte sæsonen stærkt af på hjemmebane mod det suveræne tophold AGF, som kun stillede op med fem spillere. Og det blev også en seværdig topkamp i Bangsbohallen.
FBBC lagde bedst ud med at score de to første point, og holdene skiftedes til at score i den første meget underholdende periode, hvor hjemmeholdets center havde svært ved at lukke af under kurven mod den tidligere udlandsprofessionelle Michael Niebling samt nr. 15. I den anden ende havde AGF også svært ved at lukke af for hjemmeholdets skytter.
Holdene startede også anden periode meget lige, men hjemmeholdet begyndte at steppe op i forsvaret og i den anden ende fortsatte skytterne med at ramme kurven.
I begyndelsen af fjerde periode kom FBBC hurtigt i fejlproblemer, og forsvaret kunne ikke holde samme tempo som tidligere i kampen, så anført af Michael Niebling og nr. 15 begyndte AGF langsomt at indhente FBBC. Med 25 sekunder tilbage af kampen scorede FBBC til 90-88, men da der er 4.8 sekunder tilbage, bliver udeholdets nr. 15 fejlet og får tilkendt to straffe. Han scorer på det første, men brænder det sidste. Rebounden får han fingrene i og skyder, men brænder, og tiden løber ud.
Topscorere for FBBC: Nicolai Bæk 19, Lars Sørensen 19, Kasper Levorsen 18
AGF kan ikke rykke op, og derfor er FBBC sikret en plads i 2. division.