Gå til hoved-indhold
29. oktober 2011 - kl. 23.10

FC Outlaws fik revanche mod Team Aarhus

  • 1 af 2
    FOTO: FCO
  • 2 af 2
    FC Outlaws vendte 4-5 til 9-7 i kampens sidste periode.
Af: Aage Gøgsig

Efter en årrække med mange sejre til Team Aarhus lykkedes det endelig FC Outlaws' floorballherrer at få stoppet sejrsrækken i fredagens kamp i Idrætshallen, men det holdt hårdt.

Vi skulle helt hen i tredje periodes 16. minut, inden det lykkedes for FC Outlaws at komme foran med 8-7 efter en meget afvekslende kamp, hvor det hele tiden skiftede mellem Outlaws og Team Aarhus føringer.

Målet kom minuttet efter, at TÅF havde lukket FC Outlaws ind i kampen igen med et selvmål. I øvrigt det andet af slagsen i kampen! Målet betød, at TÅF måtte satse i de sidste minutter ved at tage målmanden ud. Men det lykkedes ikke, hvorimod Steffen Jensen scorede i tomt Aarhusmål til kampens slutresultat: 9-7 til hjemmeholdet.

- Det var en herlig sejr efter en kamp, hvor vi spillede med hjertet og ikke ville give op, sagde træner Ronny Knoph efter kampen.

- Vi har haft hårde to uger efter den meget kritisable indsat i Aarhus for to uger siden. Den første uge brugte vi til at samle os selv op igen, men i den sidste uge har vi lagt vores spil om til det, vi så i aften. Det har været hårdt, men alle mand har vist viljen til, at det skulle lykkedes.

- Og det kan vel siges, at det var en seks-point-kamp. Hvis vi havde tabt, havde vi været tre efter TÅF, nu er vi til gengæld tre point foran århusianerne, udtaler Knoph, der på grund af en skade blandt backerne selv måtte trække i spilledragten.

Kampfakta:
Unihoc Floorball Liga Vest, herrer:
FC Outlaws – Team Aarhus 9-7 ( 3-2, 1-3, 5-2).
Point for FC Outlaws: Steffen Jensen 3 mål og 1 assist. Nikolaj Flyvbjerg 2 mål, Casper Jepsen og Sune Reinert hver 1 mål. 2 assist til Christian Jepsen og en enkelt til Lasse Haagensen. To selvmål fra TÅF’ side.
Udvisninger: Hvert hold 3x2 min.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...