Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
23.01.2010 | Af: Aage Gøgsig

FC Outlaws knuser Herning 17-4 på udebane

Outlaws vandt 17-4 i Herning. Fredag aften bliver modstanden anderledes hård, når Brønderslev gæster Idrætshallen.

Floorballspillerne fra FC Outlaws sikrede sig lørdag eftermiddag en knusende 17-4 sejr på udebane over Herning FC. Allerede 24 sekunder efter kampstart lå den første bold bag Herning-målmanden, og så var stilen ligesom lagt.

 

På det ene flotte angreb efter det andet legede FC Outlaws sig igennem perioden og vandt denne sikkert 2-6. Herning halsede klart bagefter og de to mål, de fik, var på personlige fejl fra Outlaws-spillerne.

Anden periode var også kun 23 sekunder gammel, da FC Outlaws øgede til 7-2. Så var der lagt låg over Hernings lyst til at spille floorball og i stedet koncentrerede de sig om urent spil og skænderier med dommerne. Dette resulterede sig i 23 strafminutter til midtjyderne i denne periode - og holdlederen fik rødt kort!

FC Outlaws fortsatte stille og roligt det gode spil og vandt perioden med 6-0, selv om de også havde syv minutter i udvisningsboksen i denne periode.

Dannie Petersen scorede 4 mål og 2 assist. Dette fik han kammeraternes anerkendelse for og blev valgt til bedste Outlaws-spiller på dagen.

Kampfakta:
Umbroligaen herrer vest:
Herning FC - FC Outlaws: 4-17 (2-6, 0-6, 2-5)
Udvisninger: Herning: 6x2 2x5 og 1x10 min. FC Outlaws: 1 x2 og 1x5 min.
Point for FC Outlaws: Dannie Pedersen 4+2, Kim Høst 4+1, Alex Jensen 3+1, Christian Jepsen 2+1, Steffen Jensen 2 mål,
Brian Nielsen 1+3, Lasse Haagensen 1+1, Lars Jespersen 3 assist og Lukasz Adamczak 1 assist.

Der resterer nu fem kampe i grundspillet for FC Outlaws. Fire hjemmekampe og én udekamp. Den første hjemmekamp er allerede fredag aften i Idrætshallen i Frederikshavn, hvor Brønderslev kommer på besøg. Dette kan blive kampen, der afgør, hvem der skal komme bedst ud til slutspillet, som begynder midt i marts.

Frederikshavn Bulldogs vandt lørdag 12-2 ude over ÅFS Floorball.

Se den aktuelle stilling her.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 179 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder