Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
06.06.2011 | Af: Aage Gøgsig

FC Outlaws' kvinder i Europa Cup på afbud

FC Outlaws tabte DM-finalen, men kommer alligevel med i Euro Floorball Cup 2011, fordi Bulldogs' danske mestre har meldt afbud til turneringen i Polen.

På trods af et nederlag i DM-finalen til lokalrivalerne Frederikshavn Bulldogs bliver FC Outlaws' kvinder repræsenteret blandt de bedste europæiske floorballhold.

 

Chancen for at komme med til Euro Cup’en, der afvikles i oktober i Polen, opstod, da DM-vinderne fra Bulldogs ikke kunne samle hold til deltagelse i Euro Floorball Cup 2011.

Dette afbud kom FC Outlaws' træner, Søren Frederiksen, for øre, og efter nogle kontakter til Dansk Floorball Union og International Floorball Federation kom invitationen fra IFF til deltagelse i Cup’en.

- Selv om vi måske kom et år for tidligt i en DM-finale, vil vi meget gerne give vores piger den oplevelse, det er at spille en stor international turnering. Det vil i høj grad være med til at udvikle vores damehold, som vi forventer os meget af de kommende år, siger Søren Frederiksen.

Så nu skal floorballpigerne i gang med at skrabe penge sammen til turen. Den koster i omegnen af 90.000 kroner.

- Og dem skal holdet i høj grad selv fremskaffe, understreger Søren Frederiksen, årets dametræner 2011.

Euro Floorball Cup er med deltagelse fra Norge, Polen, Letland, Danmark samt to hold fra kvalifikationsrunderne. Holdene fra Sverige, Finland, Tjekkiet og Schweiz (Europas fire bedste nationer) deltager i en Champions Cup, som spilles samme sted i samme periode.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 618 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 3 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder