Gå til hoved-indhold
06. juni 2011 - kl. 11.06

Fem dage til årets rockbrag i Frederikshavn

  • 1 af 2
    FOTO: Kanal Frederikshavn
  • 2 af 2
    SingSing åbner fredag kl. 18.00 Rock i Frederikshavn på Store Scene.
Af: Kanal Frederikshavn

Så er der kun fem dage til årets Rock i Frederikshavn, som skydes i gang fredag kl. 17.00. Der er musik fra fredag kl. 17.00 til 24.00 og lørdag fra kl. 13.00 til kl. 24.00.

Store Scene:
Fredag
18.00: SingSingSing
20.00: Alpha Beat
22.00: Lars Lilholt Band
Lørdag:
1400: Danser med Drenge
1600: The Blue Van
1800: Johnny Madsen
20.00: Rasmus Seebach
2200: DAD

På den store scene sparker Sing Sing Sing festen i gang kl. 1800. P4-radiovært Alex Nyborg Madsen har samplet et spændende band med bl.a. Ivan Pedersen, Sasha Dupont, Nina Forsberg, og der venter med garanti en stor musikalsk oplevelse.

Alpha Beat spiller mest i udlandet, men har i år valgt at spille en del festivaler i Danmark, og Silkeborg-bandet står altid for god, glad musik.

- Dem glæder vi os til at præsentere i Frederikshavn, udtaler Uffe Hansen.

Lørdag kl. 22.00 går Lars Lilholt Band på scenen igen i Frederikshavn. Bandet har tidligere i mange været en tradition i forbindelse med Lions Clubs augustkoncert på Knivholt, men er nu klar igen til at fyre den af - og denne gang i selskab på en del af numrene af Copenhagen Drummers - der venter et flot show.

Lørdag er det Danser med Drenge, der lægger ud, og det plejer at betyde en god stemning og fællessang fra start til slut.

The Blue Van er med lidt god vilje også lokale. De begyndte deres musikalske karriere i Brønderslev, men har efterhånden slået deres navn fast, og alle spår dem en stor fremtid i både Danmark og udlandet.

Rasmus Seebach gæster for første gang Frederikshavn, og hans store fanskare har noget at glæde sig til. Seebach og bandet leverer et flot show, og der er dømt fællessang langt hen af vejen.

- DAD lukker og slukker for Rock i Frederikshavn 2011, og her skal altså holdes på hat og briller, udtaler Uffe Hansen, som har set DAD de seneste to lørdage i henholdsvis Odense og København - og de disker altså op med et show i verdensklasse.

En ting er musikken, men hele koncerten er et orgie i lys, lys og ild, og deres symbol - Kohovedet - har i år en endnu mere fremtrædende rolle i år og bruges hele showet.

- Laust Sonne løfter med sine fanstastiske trommesoloer showet op på et gigantisk niveau, og han har blandt andet opfundet et nyt begreb i musikvereden "Trommerulning", hvor han og trommesættet er fastspændt, og løftes rundt på scenen - fantastisk, lyder vurderingen fra Uffe Hansen.

Nordjyske Medier Scenen:
Fredag:
17.00: Straming Dreams
19.15: Tournesol
21.15: Superstition
Lørdag:
13.00: Smoking Guns
15.15: Double D Band
17.15: Super Spark
19.15: Kris Herman
21.15: Østre Gasværk

- Programmet på Nordjyske Medier Scenen er i år præget af meget lokalt musik, og det er to unge frederikshavnerband der åbner Rock i Frederikshavn fredag og lørdag, og derudover er der også et par spændende nye upcoming bands, nemlig Super Spark, som spåes en stor fremtid og for øvrigt har rødder i Sæby, og også Kris Herman er mega spændende bekendtskab, siger koncertarrangør Uffe Hansen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...