Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
28.05.2009 | Af: Kanal Frederikshavn

Fem indbrud i nat i Sæby og Frederikshavn


(Opdateret) Tyve brød natten til torsdag ind i Sparekassen Vendsyssel, Jolly Butcher, TDC-butikken og Vinoble i Frederikshavn samt Matas i Sæby.

 

Kl. 03.20 brød tyvene et vindue op i Sparekassen Vendsyssel på Maigårdsvej. Tyven opbrød et vindue til banklokalet, hvor der blev stjålet nogle stofposer med diverse mønter. Poserne er mærket med "Sparbank Vest"

Kort efter kl. 04.00 brød tyvene ind i pubben Jolly Butcher midt i gågaden. Tyvene var ret voldsomme, idet de anvendte et koben og en cementblok til at opbryde terrassedøren. I restauranten blev to spilleautomater opbrudt og tømt for mønter.

Kl. 04.30 smadrede tyvene en rude ind til TDC-butikken, ligeledes i gågaden, og her er der stjålet flere mobiltelefoner.

Lidt før kl. 05.00 gik det ud over Vinoble i Havnegade. Igen blev der knust en rude. Heller ikke her er der endnu et overblik over, om tyvene har stjålet noget. Vidner har set to mænd løbe fra Vinoble.

Tidsmæssigt kan alle fire tyverier være begået af de samme tyveknægte.

I Sæby brød tyve ca. kl. 02.40 ind i Matas for anden gang på tre dage. Udbyttet er ikke opgjort.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 287 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder