Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
13.01.2014 | Af: Kanal Frederikshavn

Fem verdensmestre med i Istølt Frederikshavn 2014

Deltagerfeltet har aldrig været stærkere end i år. Istølt Frederikshavn afvikles lørdag 1. februar. Foto: Helle Hornshøj
Ikke mindre end fem verdensmestre deltager i Istølt Frederikshavn, som 1. februar afvikles i Iscenter Nord i Frederikshavn.

 

- Det er dem femte udgave Istølt Frederikshavn, og vi forventer et stærkt ryk ind af tilskuere fra Norge, fordi ikke mindre end 10 af konkurrencedeltagerne er nordmænd - og en håndfuld af dem endda fra den absolutte topelite, fortæller Jan Michael Madsen fra initiativgruppen.

Han forudser, at der er en stor oplevelse i vente til islandshestefolket og til alle andre, som vil have en super aften med underholdning, fantastiske islandske heste, topkonkurrence og gode handler i markedspladsen for hesteartikler.

En håndfuld verdensmestre kommer i aktion på isen. Det er Julie Christiansen, Danmark, på Kolfaxi frá Blessastödum, Anne Stine Haugen, Norge, på Muni frá Kvistum, Tina Kalmo Pedersen, Norge, Oda Ugland Norge, på Garpur frá Úlfsstödum, og Johán Skúlasson, Island, på Hnokki frá Fellskoti

- To tidligere og tre regerende verdensmestre kan opleves, men også lokale topryttere kommer helt sikkert til at begejstre publikum, blamdt andre Katrine Skrubbeltrang på Pòra frá Kjarri, Rune Svendsen på Kolgrimur frá Teland og Steffi Kleis på Glanni frá Dalvik og Hafeti frá Aagreneset, siger Jan Michael Madsen.

Istølt Frederikshavn arrangeres af en frivillig forening med samme navn og finansieres ved billetsalget, suppleret af et mindre felt af private sponsorer. Istølt blev initieret som et projekt i Frederikshavn Kommunes Karizmaprojekt-pulje i 2010. Arrangementet skal blandt andet medvirke til at skabe øget kendskab til Riderute Nordvendsyssel.

- Alle os, der arbejder med at lave Istølt i Frederikshavn, har oplevet en fantastisk modtagelse og interesse fra personale og foreninger i Iscenter Nord. Uden denne opbakning ville det ikke være muligt at skabe begivenheden i Frederikshavn, så vi ser selvsagt frem til at arbejde sammen med kræfterne i huset igen, udtaler Jan Michael Madsen, der også trækker en ny idé frem, som han håber, at Istølt 2014 vil lykkes med.

Målet er at streame Istølt 2014 på nettet. Produktionen kan indeholde markedsføring fra området, eksempelvis ejendomme, som er til salg i landdistriktet og landsbyerne og tilbud fra arrangementets sponsorer.

- Vi har et meget stort publikum uden for Danmark, som følger vores hjemmeside, og hvis nu de kunne være med live og direkte, kunne vi jo også benytte lejligheden til at fortælle dem andre ting, som vi kan tilbyde her i området. Det store publikum til en streaming vil potentielt være nordmænd, vurderer Jan Michael Madsen.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close