Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
31.03.2010 | Af: Martin Pedersen

FfI begynder sæsonen med tre udekampe i træk

Janus Friis spiller sin førsteholdskamp nr. 150 i FfI-trøjen.

Efter godt to måneders hårdt slid på træningsbanen samt ni vel overståede træningskampe (syv sejre) er det alvor igen. FfI's JS-hold i fodbold møder skærtorsdag kl. 13.00 Vorup på udebane. FfI indleder sæsonen med tre udekampe i træk, da Frederikshavn Stadion endnu ikke er klar til 90 minutters kamp om læderet.

 

FfI har i vinterpausen fået tilgang af hele 14 mand i seniorafdelingen. Det gør, at FfI er styrket såvel i toppen som bredden - og så er det ganske positivt - og usædvanligt - at ingen spillere har forladt klubben.´

- Vi glæder os rigtig meget til den første turneringskamp, hvor vi drager af sted med 14 friske spillere. Jeg håber, vi fortsætter de positive takter fra opstarten, hvor vi har arbejdet med en ny spillestil. Desuden ser vi også meget frem til at spille på naturgræs, da hele opstarten er foregået på kunstgræs, siger FfI's nye cheftræner, Jan Wrensted.

Premieretruppen:
1. Kenneth Isaksen (målmand), 2. Janus Friis, 3. Andrew Nilsson, 4. Michael Pedersen, 5. Carsten Reinert, 6. Mike Petersen (anf.), 7. Steffen Jensen, 8. Jacob Hørbye, 9. Mike Kaljo, 10. Kasper Møller, 11. Jesper Thorius, 12. Rune Sønderby, 13. Theis Vad, 14. Lars Jensen og 15. Nikolai Holm (tvivlsom).

Janus Friis spiller sin kamp nr. 150 i den rød- og sortstribede trøje. Den 27-årige forsvarsspiller, der studerer til pædagog, har tidligere spillet i Agersted, Sæby IF Skjold og AaB.

Se hele FfI's program her. 

Puljen består af otte hold. De to bedste rykker op i Danmarksserien.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 432 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.5 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder