Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
09.10.2010 | Af: Martin Pedersen

FfI blot to point fra rækkens førsteplads

FfI spiller i eftermiddag hjemme mod Vorup.

FfI's DS-hold i fodbold jagter lørdag eftermiddag sæsonens syvende kamp i træk som ubesejret. Det sker, når Vorup fra Randers kl. 15.00 gæster Frederikshavn Stadion. 

 



 

FfI kunne i sin seneste kamp i Løgstør atter sætte tre point ind på den efterhånden godt fyldte pointkonto. Med sejren rykkede FfI’erne op på fjerdepladsen, og da topholdet Kjellerup led et overraskende nederlag til Brabrand, har FfI blot to point op til førstepladsen.

Gæsterne fra Vorup, der ligeledes er oprykker fra Jyllandsserien, har hentet syv point - alle syv mod de tre Aalborg-hold på udebane. Sejrene er blevet hentet mod Aalborg KFUM og Aalborg Freja, mens det uafgjorte resultat er kommet i land mod AaB. Senest led Vorup et udebanenederlag på 0-3 til Ringkøbing.

- Der venter os en hård kamp mod Vorup, som er et fysisk stærkt mandskab. Vi ved, hvordan vi skal spille dem, og jeg forventer derfor, at vi fortsætter den gode stime, siger FfI's cheftræner, Jan Wrensted, der har følgende 14 mand til rådighed:

1. Kenneth Isaksen (mål), 2. Janus Friis, 3. Michael Nielsen, 4. Michael Pedersen, 5. Steffen Jensen, 6. Mike Petersen (anfører), 7. Nikolai Holm, 8. Jacob Hørbye, 9. Mike Kaljo, 10. Thomas "Tomo" Sørensen, 11. Jonas Sørensen, 12. Rune Sønderby, 13. Theis Vad og 14. Rasmus Wrensted

Dommer Steffen L. Kristensen, der har Ejub Avdic og Michael Karstenskov Olesen på linjerne, fløjter spillet i gang klokken 15.00 på Frederikshavn Stadion.

Se stillingen i Danmarksserien


 


BillederTilføj billede


FOTO: Kanal Frederikshavn

VideoerTilføj video

Kommentarer

Martin Pedersen, Sæby 09-10-10 09:37:
Foto: Jan Johansen

Informationer til denne nyhed

Læst: 403 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder