FfI Fodbold er på jagt efter ny ungdomsformand
Hvis du går rundt med et udviklergen, som du gerne vil afprøve i vores ungdomsafdeling, så er muligheden der nu for at være med til at udvikle pt. 400 ungdomsspillere i FfI's fodboldafdeling. Vores ungdomsafdeling oplever en kæmpe stigning af nye tilmeldte fodboldspillere, hvilket er særdeles positivt.
Vi har bla. som en langsigtet målsætning, at ca. 70 procent af vores førsteholdsspillere fremover skal komme fra vores ungdomsudvikling. Vi har iværksat initiativer i ungdomsafdelingen, som skal være med til at opfylde ovennævnte målsætning.
Vi ved, det er en lang proces, men vi har i dag en afdeling med mange dygtige trænere og holdledere, som arbejder seriøst med spillerne. Men vi har også en tro på, at det nok skal lykkedes at få FfI Fodbold til at være en klub, hvor unge automatisk søger til for at udvikle sig sportsligt.
Vores nye ungdomsformand, som også vil indtræde i bestyrelsen, skal sammen med ungdomsudvalget være med til at give vores ungdomsspillere:
• Mulighed for en god sportslig og social oplevelse i FfI Fodbold.
• Ansættelse af kvalificerede trænere og holdledere samt sørge for stor forældreopbakning
• Gennemførelse af uddannelsesplaner for den enkelte træner/holdleder (trænerkurser, trænerseminar, førstehjælpskurser, skadesbehandling etc.)
• Gennemførelse af årgangsopdelt fodbold under hensyntagen til de enkelte årgange sammen med trænerne og kontaktpersonen i de respektive årgange.
• Opdatering af medlemslister i forbindelse med kontingentstyring og bidrag til afdelingen
• Gennemførelse af afslutningsfester sammen med ungdomsudvalget og forældrene
• Dialog med ungdomsudvalg omkring deltagelse i fodboldturneringer
• Sørge for tilmelding af hold til JBU/DBU´s rækker
• Udvikle ”den røde tråd” i samarbejde med trænere og ledere
Hvis du er interesseret i en dialog, hvor vi uddyber opgaven som ungdomsformand, vil vi gerne høre fra dig hurtigst muligt. Kontakt formand Christian Kærsgaard på 40 80 23 67 eller send en mail skovbrynet32@privat.dk.





































