Gå til hoved-indhold
15. maj 2009 - kl. 12.05

FfI jagter lørdag sin sjette sejr i træk i Jyllandsserien

  • 1 af 2
    FOTO: Martin Pedersen
  • 2 af 2
    "Troldmanden fra Voerså" alias Kasper Møller Kristensen scorede hattrick, senest FfI og Vivild IF mødtes. Her blev det uafgjort 3-3 på Djursland. Lad os håbe, at han igen finder vej til netmaskerne lørdag.
Af: Martin Pedersen

Lørdag kl. 16.00 tager FfI's bedste fodboldspillere mod endnu et hold fra den nedre halvdel i Jyllandsserien. Denne gang gælder det Vivild IF, der p.t. er placeret blot to point over nedrykningsstregen. Det lyder som en sikker sejr for FfI's formstærke mandskab, men der skal præsteres på højt niveau af alle, hvis den sjette sejr på stribe skal i land.

 

I sidste uge tabte Vivild 0-1 i egen hule til et pointhungrende Aars FC-mandskab. "De grønne" fra Djursland har efter vinterpausen blot hentet 5 ud af 24 mulige point, hvilket giver en bundplacering hvis man ser isoleret på forårssæsonen. Kun Vorup og NB har fået færre point efter vinterpausen.

I den helt anden ende af formbarometeret ligger FfI, der ikke har sat point til siden 9. april, hvor det blev 1-1 på udebane mod Aars FC. I fredags blev det således til den femte sejr i træk, da man på udebane slog NB med 3-2. Ser man på forårssæsonen isoleret, ville FfI ligge på førstepladsen.

FfI har været med i en del målrige kampe i denne sæson, og seneste kamp mod Vivild IF på udebane var ingen undtagelse. Ved den lejlighed blev det 3-3, endda efter at have ført 1-0, 2-1 og 3-2. Alle FfI's mål blev ved den lejlighed sat ind af topscorer Kasper Møller Kristensen.

Cheftræner Peter Jacobsen om lørdagens hjemmekamp:

- De resterende kampe er som "pokalkampe" for os. Vi SKAL vinde, hvis vi skal have noget at spille for i den sidste kamp ude mod Skive. Det er hårde odds. Endnu en gang møder vi et bundhold, og her skal der også bare tre point på kontoen, hvis vi fortsat skal være med i oprykningskampen.

Se den aktuelle stilling i Jyllandsserien pulje 1.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...