Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
30.10.2010 | Af: Martin Pedersen

FfI skal tilbage på sporet - Mike Kaljo med igen

FfI er to point efter dagens modstander, Aarhus Fremad.

Martin Pedersen har skrevet dette indlæg: Efter to nederlag i træk skal FfI's DS-hold tilbage på sejrssporet. Modstanderen lørdag eftermiddag på Frederikshavn Stadion er Aarhus Fremads divisionsreserver, der har gjort en god figur i rækken. Set i det lys venter der FfI endnu en svær opgave


 

FfI var efter i seneste udekamp i Odder offer for en grum skæbne. Foran 3-1 med et kvarter igen var desværre ikke nok. Fem minutter før tid udlignede Odder, og i tredje overtidsminut faldt sejrsmålet. Det skete desværre efter en række utilgivelige dommerfejl.

Det bliver på ingen måde let at hente tre point mod Aarhus Fremad, der er to point foran FfI i tabellen. Århusianerne har leveret flere gode kampe, men har heller ikke vundet i de seneste par kampe. Det bliver mulighederne for point ikke lettere af - tværtimod! 

- Vi skal rejse os efter to nederlag mod Ringkøbing og Odder på udebane. Jeg forventer, at spillerne vil kæmpe en vis legemsdel ud af bukserne. Vi kan igen råde over et mandskab i stærkeste opstilling, siger FfI's cheftræner, Jan Wrensted, der til opgøret igen råder over Mike Kaljo og Rasmus Wrensted. Det giver således følgende mandskab:

1. Kenneth Isaksen (målmand), 2. Janus Friis, 3. Michael Nielsen, 4. Michael Pedersen, 5. Steffen Jensen, 6. Mike Petersen (anfører), 7. Nikolai Holm, 8. Jacob Hørbye, 9. Mike Kaljo, 10. Thomas "Tomo" Sørensen, 11. Jonas Sørensen, 12. Rune Sønderby, 13. Theis Vad og 14. Rasmus Wrensted.

Dommertrioen til opgøret består af Lars Østergaard Poulsen, der har Per Christensen og Steffen Damtoft på linjerne.

FfI's anfører, Mike Petersen, er optimist og tror på en 3-1 sejr.

- Vi skal først og fremmest være fokuseret gennem alle 90 minutter. Derudover skal vi fighte for hinanden. Sidst, men ikke mindst, skal vi finde det gode spil frem. Jeg håber meget, at vi kan give vores efterhånden trofaste hjemmepublikum en sejr inden vinterpausen, siger Mike Petersen.

Han er lidt skuffet over holdets placering efter de seneste to nederlag på udebane.

- Men overordnet set er jeg ganske tilfreds. Vi er med i den sjove ende, og det er også der ,vi skal befinde os. Det har vi helt klart holdet til, mener anføreren.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Jan Johansen

FOTO: Jan Johansen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 223 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 4.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder