Gå til hoved-indhold
16. oktober 2009 - kl. 12.10

FfI spiller lørdag hjemme mod topholdet fra Tårs

  • 1 af 2
    FOTO: Martin Pedersen
  • 2 af 2
    De rød- og sortstribede FfI'ere prøver lørdag eftermiddag kræfter med topholdet fra Tårs.
Af: Martin Pedersen

I JS-serien i fodbold får FfI lørdag besøg af puljens suveræne tophold, oprykkerne fra Tårs/Ugilt, som har overrasket alt og alle med en flot topplacering.

For FfI er en sejr meget vigtig for at komme på afstand af femtepladsen. Der er kampstart på Frederikshavn Stadion klokken 16.00.

FfI er ubesejret i de seneste tre kampe, men der er blot to point ned til Skagen på femtepladsen, som ikke giver adgang til oprykningsspillet.

Gæsterne fra Tårs/Ugilt derimod er så godt som sikker på deltagelse i oprykningsspillet. Med ni point ned til Skagen og med 12 at spille om, så skal rigtig meget gå galt for Kenneth Kjærsgaards tropper, hvis ikke oprykningsspillet bliver sikret. 

FfI har kun mødt Tårs/Ugilt én gang i turneringssammenhæng. 1. september lagde Tårs Stadion græs til topopgøret, der endte med en 2-1 sejr til hjemmeholdet. Mike Petersen scorede FfI's mål på straffespark.

Til lørdagens kamp er Rune Sønderby ude på grund af to gule kort i Løgstør-kampen. Til gengæld vender anfører Mike Petersen tilbage efter endt ferie.

Der venter en rigtig svær kamp mod et af rækkens klart stærkeste hold.

- Tårs er et rigtig godt hold – måske rækkens bedste. De har nogle spændende unge spillere, hvoraf 7-8 af dem har divisionserfaring fra Hjørring. Der er lidt lokalopgør over det, og i sådan nogle kampe ved man aldrig, hvad der sker. Ser man på stillingen, er Tårs favorit, men qua vores hjemmebanefordel bør det ikke være til at se, mener FfI-træner Peter Jacobsen.

Seneste nyheder

Mest læste nyheder lige nu...