FfI's U14-hold blev nr. fire i Costa Brava Cup.

Bronzekampen blev desværre også tabt med 0-1 til et hold fra Polen, der i denne kamp brugte en ulovlig spiller, der havde fået et rødt kort i holdet semifinale mod Bangsbo. Men vores protest blev på mærkeligt nok ikke godkendt, og dermed endte FfI altså på en fjerdeplads i turneringen ud af 18 hold. Det må siges at være meget flot.

Inden turneringen begyndte, snakkede vi alle om, at det vigtigste med turen var det sociale med en masse godt sammenhold og en masse sjove oplevelser, og at det fodboldmæssige kom i anden række. Derfor skulle alle vores 17 spillere have en masse spilletid til kampene i den indledende runde, hvor spillerne kunne få lov til at spille på lidt forskellige pladser og have det sjovt med det. Og når vi så kom til slutspillet, så ville vi forsøge at spille med den stærkeste opstilling og se, hvor langt vi kunne komme i turneringen.

Kl. 04.30 natten mellem fredag og lørdag mødte en masse overraskende friske spillere, forældre, søskende og trænere op på Fodboldvej, hvorefter den ca. 32 timer lange bustur kunne begynde. Destinationen var Costa Brava Cup, godt en time fra Barcelona i Spanien. Omkring 23 graders varme var der i Spanien, så vi så alle meget frem til at komme ned til Spanien.

Vi spillede i alt seks kampe på denne tur:
1.Kamp (Pulje): FfI – KP Pogon Szczecin SA(Polen) = 0-4
2.Kamp (Pulje): Spangsbjerg(Danmark) – FfI = 0-1
3.Kamp (Pulje): Helsingør(Danmark) – FfI = 0-5
4.Kamp (Kvartfinale): FfI – Vejlby ik(Danmark) = 2-0
5.Kamp (Semifinale): FfI – NK Stari Grad(Kroatien) = 1-1(5-6 efter straffe)
6.Kamp (Bronzekamp): FfI – KP Pogon Szczecin SA(Polen) = 0-1

Turneringens FfI-spiller kårede jeg til at være Simon ”Bulle” Rasmussen, der normalt spiller på mit U/13-hold i FfI. Simon spillede igennem hele turneringen på et meget stabilt og højt niveau. Han stod flot i bagkæden og vandt rigtig mange en mod en dueller.

Jeg ser tilbage på denne tur med både gode og lidt mindre irriterende oplevelser. Fx synes jeg ikke, at selve turneringen levede op til mine forventninger til, hvordan en international ungdomsturnering bør afvikles. For det første har jeg nok været alt for forvænt med vores egen fremragende ungdomsturnering Dana Cup, hvor jeg har haft så mange gode oplevelser.

Banerne på træningsanlæget var slet ikke i top. Det kunne godt være, at græset var meget fint, men banestørrelsen var alt for lille, og på flere af banerne gik det enten meget op ad bakke i den ene halvleg og derefter meget ned af bakke i den anden halvleg. Alt dette medførte, at kampene blev meget taktisk præget, som en slags træningsøvelse på et lille område, i stedet for at være tekniskpræget som klimaet og Spanien ellers indbød til.

For det andet var jeg meget skuffet over, at turneringsledelsen/disciplinærudvalget ikke gad at bruge tid på at behandle vores protest omkring det polske holds brug af ulovlige spillere i flere af deres kampe i både puljespillet og specielt i vores bronzekamp, som hele Bangsbos hold overværede og selv udpegede den karantæneramte spiller fra deres semifinale.

Bangsbo skrev også under på vores protest og at være vidne i denne sag, men stadigvæk ville udvalget ikke taberdømme KP Pogon Szczecin SA. Hertil vil jeg gerne sige tak for hjælpen til Bangsbo, og jeg synes det var fedt, at de kom og så et par af vores kampe. Ligeledes så vi også flere af deres kampe og heppede på dem. Det kan være en god start på et evt. samarbejde. Jeg vil også gerne ønske vores broderklub i Frederikshavn, Bangsbo Freja, tillykke med deres flotte førsteplads for andet år i træk - ærgerligt at vi ikke kunne få drømme-finalen mod jer.

Men pyt med de negative oplevelser, for der var heldigvis rigtig mange gode oplevelse. For det første var opgøret Barcelona-FCK på det imponerende Camp Nou en fantastisk oplevelse. Sikke noget flot pasningsspil af Barca – det er sådan, vi skal spille til foråret! Jeg fik i hvert fald gåsehud, da jeg hørte Champions League-sangen og så de flotte 1-2 kombinationer.

For det andet havde vi en hyggelig løbetur op omkring det flotte Saint Joans Castle, hvor vi kunne løbe op og ned ad tusindvis af trapper, samtidig med vi nød den flotte og imponerende udsigt til havet, stranden og kysten.

Herudover var der hyggelige strand- og pool-ture, shopping-ture og en masse grin og ballade.

Jeg håber, at vi alle er klar på at deltage i turneringen næste år, selv om vi må regne med, at banerne og turneringen ikke er helt i top. Men det sociale var helt i top i år, så derfor vil jeg meget gerne tilbage til Costa Brava Cup i Spanien i 2011.