FfI U13 ærgrede sig - førte 2-0, men tabte 2-3
FfI's Drenge 13-hold førte 2-0 over Vake-WIT fra Georgien, men tabte 2-3 i kvartfinalerne i A-slutspillet. Vi fulgte dramaet fra sidelinjen og talte bagefter med FfI's dobbelte målskytte, Benjamin Kristensen, og træner Nikolaj Hørby Kjeldsen. Klik på billedet og se indslaget.
Der var tre lokale hold tilbage i A-slutspillet, da kampene begyndte fredag morgen, men desværre kvalificerede de to andre sig heller til lørdagens finaler på Frederikshavn Stadion.
Et skades- og ferieramt Bangsbo Freja-hold i Drenge 13 tabte 0-2 i kvartfinalerne til Florö SK, mens FfI's Drenge 14-hold blev besejret 0-3 af IL Eiger i semifinalerne.
Finalerne begynder lørdag kl. 8.00. Der er vanen tro tale om et internationalt felt med hold fra bl.a. El Salvador, USA, Columbia, Georgien, Norge, Sverige og Rumænien.
Fredagen bød også på et dramatisk efterspil. FfI sendte Bangsbo Freja ud i B-slutspillet (Drenge 15) efter straffespark, men straks efter kampen indgav Bangsbo Freja protest, fordi arrangørklubben havde brugt mere end to "gamle" spillere. Bangsbo Freja vandt protesten, men tabte efterfølgende sin semifinale.
Sådan spilles A-finalerne.





































