Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
27.05.2011 | Af: Martin Pedersen

FfI uden målfarlige Mike Kaljo i lørdagens tipskamp

Opgøret på Frederikshavn Stadion er kamp nr. 10 på Tips 12, hvor FfI er i fint selskab med Barcelona og Manchester United.

Kamp nr. 10 på denne uges Tips 13-kupon spilles på Frederikshavn Stadion, hvor FfI lørdag kl. 15.00 får besøg af Ringkøbing. Ifølge sportschef Flemming Guldager er det ni år siden, at FfI senest var på tipskuponen.



 

For FfI er der tale om en vigtig kamp i bestræbelserne på holde nedrykningspladserner på afstand. De/rød sorte har vist fine takter de seneste par kampe, hvor det er blevet til fire point.

Specielt efter sidste weekends flotte 5-1-sejr i Vorup bobler optimismen igen i FfI, selv om cheftræner Jan Wrensted må undvære målfarlige Mike Kaljo og Michael Pedersen, der er ude med karantæne. Til gengæld forventes det, at Jacob Hørbye og Theis Vad er tilbage efter endt skadespause.

Ringkøbing har gjort det så godt, at de kan spille med om en topplacering i rækken. I sidste uge slog de Aalborg Freja 3-1 på udebane, mens det dog weekenden før blev til et overraskende nederlag på 0-2 i Vorup.

Det seneste opgør mellem de to klubber i oktober sidste år blev vundet med 2-1 af det vestjyske hjemmehold. Nikolai Holm bragte ellers FfI foran, men kort efter udlignede Kasper Lauridsen, inden Morten Juelsgaard slog sejren fast 10 minutter efter pausen.

De rød/sort-stribede har ikke slået Ringkøbing i de seneste tre opgør. Heller ikke i det ellers suveræne forår 2010 i Jyllandsserien blev det til sejr.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Jan Johansen

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 491 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 4 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder