Efter to sejre i sæsonens første to kampe kom FfI ned på jorden i Århus.
FfI's håndboldherrer er ikke længere ubesejret i 2. division. I sæsonens tredje kamp tabte FfI hele 25-34 ude mod Skovbakken.
Århusianerne viste sig på dagen at være klart bedre end gæsterne. Fra kampens start sad hjemmeholdet på kampen – bedst i kontra, mere aggressivt forsvarsspil, en velspillende målmand samt et meget mere flydende og sprudlende angrebsspil end FfI.
Midtvejs i første halvleg førte hjemmeholdet med 9-4. FfI reducerede til 11-12, men efter de første 30 minutter stod det 18-13 til Skovbakken.
Anden halvleg var en tro kopi af første. Hjemmeholdet var hele tiden et skridt foran gæsterne i såvel forsvars- som angrebsspillet. Tættere på end 24-20 kom FfI aldrig, og hjemmeholdets 34-25 sejr var fuldt fortjent.
FfI gav debut i målet til Steffen Mejer.
Målscorere: Kim Ø. Pedersen 7 mål Carsten Jensen 6 mål Peter Guldager 4 mål Mikkel Sperling 2 mål Brian Høj 2 mål Anders Aalkjær 1 mål Kim Kalstrup 1 mål Rasmus Aebeloe 1 mål Rasmus Mølgaard 1 mål
Næste kamp er lørdag 24. oktober kl. 13.00 mod Stoholm i Idrætshallen.