Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
19.05.2017 | Af: Michael Frederiksen

FfI's tophold i serie 2 har fravalgt pokalturneringen

Skagen IK og SEIF er fortsat med i pokalturneringen.
FfI's tophold i serie 2 har noget sædvanligt fravalgt at deltage i pokalturneringen i denne sæson.

 

- Det handler om prioritering af ressourcer og tid, forklarer træner Christian Kærsgaard.

I serie 2 pulje 11 er FfI noteret for 24 point, hvilket er maksimum efter otte kampe. Det kunne derfor have været interessant at se frederikshavnerne mod et hold fra eksempelvis serie 1, men DBU Pokalen afvikles altså uden deltagelse af FfI.

Heller ikke Østervraa IF deltager i pokalturneringen i år.

Tre lokale seriehold er endnu med i DBU Pokalen, som for alvor begyndte tirsdag 11. april.

Strandby/Elling/Nielstrup IF (serie 2) og Læsø (serie 4) har et hængeparti, som spilles Kr. Himmelfartsdag, det vil sige torsdag 25. maj, hvor Læsø har fordel af hjemmebane kl. 14.30.

Vinderen af dette opgør skal i femte runde under DBU Jylland møde V. Hjermitslev Boldklub. Kampen er programsat til tirsdag 30. maj. SEIF spiller ude i tilfælde af sejr på Læsø, mens Læsø igen har fordel af hjemmebane, hvis holdet skaber overraskelsen mod SEIF.

Skagen IK's serie 2-hold er klar til femte runde, som spilles 30. maj. Her har Skagen fordel af hjemmebane mod Dronninglund IF fra serie 1. Skagen vandt senest med beskedne 2-1 ude over serie 5-holdet Tornby IF.

IF Skjold Sæby fra Danmarksserien træder først senere ind i pokalturneringen.


I kvindernes pokalturnering er FfI's serie 1-hold klar til fjerde runde under JBU efter tre udesejre over Skagen IK, Skibsby-Højene IF og Østervraa IF. FfI møder torsdag 8. juni Tornby IF (serie 2) på udebane.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close