11.01.2010 | Af: Kanal Frederikshavn
Fin modtagelse af den syntestiske isbane i Sæby
500-600 mennesker brugte isbanen på Sæby Torv i perioden fra 11. til 31. december. Foto: Jørgen Jensen |
Sæby Handelsstandsforening er meget tilfreds med den modtagelse, som den syntestiske isbane på Sæby Torv har fået. 500-600 mennesker benyttede isbanen i perioden fra indvielsen 11. december til 31. december.
I januar og februar planlægger foreningen forskellige aktiviteter på isbanen, bl.a. en skøjteskole. Civitan Sæby passer banen og står for skøjteudlejningen. Det er dog også tilladt at bruge sin egne skøjter, så længe der er tale om ishockeyskøjter.
- Der er et fantastisk glid på banen. Man føler næsten ikke, at det er en kunstisbane, fortæller kasserer Jan Rohlén fra Sæby Handelsstandsforening.
Det er foreløbig bestemt, at den syntestiske isbane skal være åben på Sæby Torv i perioden november-december-januar-februar.
- Derudover har vi vedtaget, at det skal være muligt at leje vores bane. Vi har dog endnu ikke fastlagt betingelserne herfor, oplyser Jan Rohlén.