Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
17.02.2020 | Af: Kanal Frederikshavn

Fire guld, syv sølv og 11 bronze til Sæby Atletik

Se flere fotos under artiklen.
17 topmotiverede atleter fra SIK 80 i Sæby satte lørdag morgen kurs mod Randers. De glædede sig til at konkurrere i landsmesterskabet i Danmarks nyeste og flotteste atletikhal. 

 

Randers Real havde sat alle sejl til for, at hallen skulle tage sig godt ud. 200m rundbane med hævede sving i lyseblåt kunststof. Det var guf for atletikungdommen. Nu var det bare at have gode ben. Alle atleter havde en god vintertræning bag sig, og de havde sat sig store mål.

Allerede fra første øvelses start løb Anna Krogh, 13 år, sig til guld i 60m hækkeløb i 10,42s i ny PR ovenikøbet. Jens Kristian Damgaard, 16 år, vandt også sin hæk. Stævnet var godt i gang, og der stod Sæby på mange af øvelserne.

Niels Peter Meng, 11 år, sendte kuglen ud på 8,60m til guld foran sine 15 konkurrenter. Stemningen i Sæbys lejr boblede. Mod slutningen af stævnet var der lagt op til en herrefight i 800m løbet for 11 år. Daniel Ramon lagde sig fornuftigt som nr. to de tre første omgange, men så havde han ikke tålmodighed til at blive liggende og overhalede de to gode Randers-løbere på deres hjemmebane, men de svarede igen. De sidste 200m meter blev ren fight, hvor Daniel Ramon blev overhalet på opløbsstrækningen og styrtede over målstregen på en andenplads. Flot.

Guld: Anna Krogh, Niels Peter Meng, Jens Kristian Damsgaard. 
Sølv: Signe Christensen, Magnus Christensen, Anna Krogh, Daniel Ramon, Willas H Mogensbæk, JK Damsgaard, Frida Fischer.
Bronze: Willas H. Mogensbæk, Frida Fischer, Magnus Christensen, Signe Christensen, Daniels Ramon, Jens Kristian Damgaard, Frida T. Pedersen, Natasja Thomsen.

Næste atletikstævne er 1. marts i Sæby Spektrum.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

FOTO: Gunnar Nielsen

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close