Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
08.06.2019 | Af: Kanal Frederikshavn

Fire psykisk sårbare fra Fr.havn har åbnet galleri

Se flere fotos fra åbningen af Galleri Siv under artiklen.
Fire frederikshavnere, som alle har mærket psyken svigte på egen krop, har i fællesskab formået at åbne et galleri i Sæby. Galleri Siv, som ligger i Vestergade 9, slog dørene op fredag 7. juni.

 

Ferniseringen var velbesøgt, og borgmester Birgit S. Hansen holdt en fin åbningstale og klippede den røde snor, hvor hun gav galleriet liv.

Galleri Siv er et meget åbent og kærligt sted at være. Det er et fristed for kunstnere, som har eller kender til psykisk sårbarhed. Alle kan udstille deres kunst i Galleri Siv. Der er ingen grænser for, hvad kunst er i de fire frederikshavneres øjne.

Anne Katrine Levorsen, Asbjørn Christensen, Kasper Clausen og Ayla Jensen har sammen taget initiativ til galleriet.

- Men det er helt og holdent Anne Katrines idé, fastslår Ayla Jensen.

Det er et godt initiativ, og de er glade for, at ferniseringen var en succes. Initiativtagerne håber, galleriet kommer til at give overskud på sigt, som skal gå til Fontænehuset i Frederikshavn, hvor alle fire har tilknytning til.

Til åbningen var der kunst udstillet af Jørgen Frost, Ole Hansen, Glade sten og strandfund v/Susanne Jensen, AJ smykke design v/Ayla Jensen og Birthe Walther.

I fremtiden vil der være mange spændende kunstnere på lærredet, og der vil løbende komme temaer, som vil være til glæde for både børn, voksne, unge som ældre. Der er plads til alle i Galleri Siv.

- Vi vil gerne takke alle, som har hjulpet og støttet op omkring galleriets opstart de seneste par måneder. Uden denne støtte havde det ikke været muligt, udtaler Anne Katrine Levorsen.

 

BillederTilføj billede


FOTO: Privat

FOTO: Privat

FOTO: Privat

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close