Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
04.05.2011 | Af: Jørn Sivertsen

Fire sejre og to nederlag til Sæby Golfklub

Sæby Golfklubs damer var ramt af afbud, men vandt alligevel over Sindal i sæsonpremieren.

Sæby Golfklubs tre turneringshold sæsondebuterede i weekenden, og det lykkedes at hive sejre hjem i fire ud af seks kampe. 

 

Dameholdet, som ikke tabte i hele sidste sæson, skulle lørdag forsvare æren mod Sindal. Holdkaptajn Jonna Kejser måtte undvære klubmester Anne Kofod, da Anne har fravalgt at spille turneringsgolf i denne sæson, og da der så samtidig var afbud fra et par af de bærende kræfter, var lige pludselig debut til Birgitte Uggerly og Janni Jæger.

Janni Jæger blev parret med Jonna Kejser i foursomen, og det blev til en sejr på 3-2. Tre point blev ”sat ind på kontoen”, og da så Jette Nielsen vandt sin 1. single og Ulla Skov vandt 2. single, så var der fire point mere til holdet, så gjorde det ikke så meget, at Birgitte Uggerly tabte sin single. Sammenlagt blev det til en 7-2 sejr over Sindal.

Søndag gik turen til Hjørring, hvor holdet mødte overmagten. Hjørring vandt kampen 9-0.

Sæbys herretrup har fået tilgang af Jan V. Sørensen fra Sindal, og så er Kasper Bang vendt hjem til Sæby efter et par år på Sjælland, så der er store forventninger til denne sæson.

Sæbys 3. divisionshold startede sæsonen i Frederikshavn, hvor det blev til et ærgerligt nederlag på 4-10. Det var kun Allan Kastrup og klubmester Jakob Thiessen, som formåede at vinde deres kampe.

Søndag var 3. divisionsherrerne i aktion på hjemmebane mod Hirtshals, og Sæby vandt en meget sikker sejr på hele 13-1, og da Frederikshavn overraskende vandt på udebane mod Hjørring, er Sæby tilbage på sporet, og puljen er helt åben.

Herreholdet i kval-rækken er på baggrund af ovennævnte tilgang udefra stærkere end nogensinde, så der var lagt i kakkelovnen allerede lørdag, da Hjørring var på besøg. Sæby tog en sikker sejr på 12-2, og der var imponerende sejre til Thorkil Jørgensen og Jacob Dahlmoes på henholdsvis 8-6 og 7-6 i deres singler.

Søndag var Hirtshals på menuen, og det blev lidt mere spændende, da sejren kun blev på 8-6 sammenlagt. Det var lige ved at blive lidt for spændende, men unge Dahlmoes hev en sejr hjem på 18. hul og dermed er holdet i kval-rækken ubesejret indtil videre.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Privat

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 252 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Ingen stemmer endnu
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder