Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
11.06.2018 | Af: Michael Frederiksen

Fire virksomheder vil renovere Pikkerbakken

En skitseudgave af Odden, som virksomhederne kalder udsigtspunktet.
I forbindelse med Frederikshavns 200 års købstadsjubilæum vil virksomhederne Uggerhøj, Orskov, Trigon og Roblon donere 2,4 millioner kroner til renovering af Pikkerbakken.

 

Projektet er udarbejdet af Park & Vej og er inspireret af den norske tilgang til udsigtspunkter og den særlige moræne- og oddegeologi, som Frederikshavn by er en del af, og som kan ses fra Pikkerbakken.

De fire virksomheder vil etablere et betondæk på 200 kvadratmeter, en træbænk på 40 kvadratmeter, 500 kvadratmeter grusareal og seks parkeringspladser.

Center for Park & Vej ønsker at renovere Pikkerbakken i forbindelse med Frederikshavn 200 års købstadsjubilæum. Der er allerede nu fældet for risikotræer og bevoksning for at bevare bakkekammen og sikre udsigten over byen.

For at sikre, at gaven fra Uggerhøj, Orskov, Trigon og Roblon kan præsenteres flot på byens jubilæumsdag, 25. september 2018, bør de omkringliggende omgivelser fremtræde flotte, præsentable og understøttende for den flotte gave.

Park & Vej indstiller derfor, at Teknisk Udvalg bevilger 350.000 kroner til opgradering af stianlæg, formidling samt opgradering af vejanlæg og p-plads op til Pikkerbakken.

Trigon er entreprenør på anlægget i samarbejde med Park & Vej, der vil stå for renovering af sti- og vejanlæg samt formidling af Pikkerbakken.

Kommunaldirektør Mikael Jentsch indstiller til politikerne i Teknisk Udvalg, at de godkender ansøgningen fra Park & Vej.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close