Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
05.01.2012 | Af: Kanal Frederikshavn

Fire WH-spillere hjem fra Canada som nedrykkere

Frederikshavn White Hawks Thomas Søndergaard (t.v.) kæmper om pucken i nedrykningsgyseren mod Letland.

Det lykkedes ikke for det danske U20-landshold i ishockey at undgå nedrykning fra A-gruppen. Med fire White Hawks-spillere på holdet tabte Danmark onsdag aften 1-2 til Letland i den afgørende nedrykningskamp.




 

Letternes sejrsmål faldt i den forlængede spilletid, så de næsten 7.000 tilskuere i Scotiabank Saddledome var vidner til et sandt drama. Danmark bragte sig foran 1-0i første periode, men Letland udlignede fortjent i anden periode. Herefter blev det en meget taktisk affære, som blev afgjort næsten to minutter inde i den forlængede spilletid.

To af de fire White Hawks-spillere - Anders Thode og Rasmus Bjerrum - måtte nøjes med en plads i fjerdekæden, som stort set tilbragte hele kampen på bænken. Til gengæld var der masser af spilletid til i særdeleshed Mark Müller i førstekæden samt Thomas Søndergaard i tredjekæden.

Danmark U20-landshold rejser nu hjem fra Canada. De er tilbage i Danmark fredag. Det betyder, at White Hawks fortsat må undvære spillerne i aftenens udekamp mod Herlev. Til gengæld disponerer cheftræner Henrik Christiansen over de fire spillere i lørdagens hjemmekamp mod Copenhagen.


 


BillederTilføj billede


FOTO: Andy Devlin/HHOF-IIHF Images

VideoerTilføj video

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 605 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 3.0 af 5 fra 2 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder