24.09.2010 | Af: Kanal Frederikshavn
Fitness Frederikshavn: Billig fitness - en succes
Frederikshavnerne har taget godt imod Fitness Frederikshavns septembertilbud, hvor prisen styrtdykkede fra 369 til 149 kroner pr. måned.
- Der er nu kun en uge tilbage af dette tilbud, så normaliseres priserne, men det har været en kæmpe succes. 160 personer har benyttet sig af tilbuddet, og med en uge tilbage kunne vi godt ramme 200 nye medlemmer, mener ejer Henrik Bach Nielsen.
Fitness Frederikshavn har modtaget lidt kritik fra nogle af de eksisterende medlemmer, som finder tilbuddet for billigt.
- Men sådan må det være når konkurrencen er hård, og lad mig i den forbindelse gøre de offentligt støttede motionssteder opmærksomme på, at vores tilbud stopper på torsdag, siger Henrik Bach Nielsen.