12. februar 2013 - kl. 07.02
Flere asylansøgere til Aktivitellet end forventet
Frederikshavn skal huse 300 asylansøgere i stedet for de i første omgang bebudede 186. Det oplyser Søren Visti Jensen (SF), som er formand for Arbejdsmarkedsudvalget, til DR Nordjylland.
De første asylansøgere rykker ind på Aktivitellet i løbet af en måneds tid, og Søren Visti Jensen forventer, at en del af dem, som kommer til Frederikshavn, vil være fra Syrien.
Der er ikke plads til 300 asylansøgere på Aktivitellet. Ifølge Søren Visti Jensen vil det problem blive løst ved opsætning af pavilloner.
I første omgang skal Vesthimmerlands Kommune drive asylcentret på Knivholtvej, men senest ved årsskiftet håber Søren Visiti Jensen, at Frederikshavn Kommune overtager dette ansvar.