Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
20.10.2021 | Af: Kanal Frederikshavn

Flere testmuligheder i Skagen skal bryde smitten

Det går for stærkt med corona-smitten i Frederikshavn Kommune lige nu. Derfor opretter Region Nordjylland en ekstra mulighed for at blive testet i Skagen.

 

Vaccination og test er eneste vej til at bryde smitten, som den spreder sig i øjeblikket, så derfor er det helt afgørende, at alle fortsat prioriterer at blive testet.

- Da vi ved, at smitten i Skagen især sker på virksomheder, glæder det os, at Region Nordjylland har prioriteret, at der er testmuligheder også udenfor arbejdstid med tider både lørdag og søndag. Vi møder en enorm samarbejdsvilje og engagement fra virksomhederne i Skagen, der gør alt, hvad de kan for at informere deres medarbejderne om muligheden for test. Det vil jeg virkelig gerne kvittere for. Så skal det også være nemt og tilgængeligt, siger borgmester Birgit S. Hansen.

Skagboerne har i et stykke tid haft to ugentlige testdage, men disse udvides altså nu med i hvert fald tre ekstra dage over de kommende par uger.

Uge 42
Onsdag kl. 9.00-12.00
Lørdag kl. 13.30-17.00
Søndag kl. 9.00-16.00

Uge 43
Tirsdag kl 8.30-13.00
Onsdag kl. 9.00-12.00
Lørdag kl. 13.30-17.00
Søndag kl. 8.30-13.00

Alle dage på:
Skagen Rådhus
Sankt Laurentii Vej 87
9990 Skagen

Frederikshavn Kommune er i dialog med Region Nordjylland om yderligere ekstra testmuligheder efter uge 43, men dette er endnu ikke fastlagt.

På søndag 24. oktober er der også mulighed for at blive vaccineret i Skagen på Skagen Skole.

På samme måde er der vaccination uden tidsbestilling lørdag 23.oktober i Sæby og søndag 24. oktober i Frederikshavn.

Du kan altid finde seneste nyt om test- og vaccinationstider på Region Nordjyllands hjemmeside.

 

BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

 

Kommentarer

Del denne artikel

Flere nyheder





Indlæser nyheder
Close