Mobil version Gør Kanal Frederikshavn til min startside
 
03.04.2011 | Af: Kanal Frederikshavn

Floorball: Fire lokale hold klar til DM-semifinalerne

FC Outlaws møder Rødovre i DM-semifinalerne.

Halvdelen af holdene i floorballspillernes DM-semifinaler kommer fra Frederikshavn Kommune. Det står klart efter weekendens kvartfinaler. Hos herrerne er der lagt op til et brag af en semifinale mellem oprykkerne fra FC Millionaires (Kvissel-Ravnshøj IF) og Frederikshavn Bulldogs.


 

Det er ikke ligefrem nogen hemmelighed, at der findes personer i de to klubber, som absolut ikke er enige om, hvordan udviklingen i dansk floorball skal foregå. Derfor blíver det en semifinaleserie med følelserne uden på trøjerne.

FC Millionaires sikrede sig adgang til semifinalen med en 7-4 sejr hjemme over Hafnia. Dermed vandt oprykkerne fra Kvissel-Ravnshøj IF kvartfinaleserien med 3-0. Det samme gjorde Bulldogs, som i den tredje kamp besejrede Benløse med 6-3 på udebane.

Hos kvinderne er FC Outlaws og Frederikshavn Bulldogs videre til semifinalerne efter kvartfinalesejre over henholdsvis Vanløse og Herlev. FC Outlaws møder nu Rødovre, mens Bulldogs skal prøve kræfter med AaB.

De første kampe spilles i weekenden 16.-17. april.


 


BillederTilføj billede

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

VideoerTilføj video

Der er desværre ingen fotos/videoklip til denne nyhed.

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til denne nyhed endnu. Skal du være den første?

Informationer til denne nyhed

Læst: 535 gang(e)
Bedøm:
Afgiver din stemme
Rating: 5.0 af 5 fra 1 stemmer.
Klik på antallet af stjerne for at stemme
<- Tilbage

Flere nyheder





Indlæser nyheder